TR og AMiR i Norddjurs fik prisen ’Den Gyldne Socialrådgiver’ for deres arbejdsmiljøindsats

Situationen

Hvad gør man som TR og AMiR i Norddjurs Kommunes Familieafdeling, når man har modtaget seks påbud fra Arbejdstilsynet og efter næsten et år fortsat ikke oplever, at der er sket nogen mærkbare forandringer? Kollegerne sygemelder sig på stribe og andre forlader arbejdspladsen, alt imens stillingerne ikke besættes i tilsvarende omfang. Alle oplever, at de blot skal løbe hurtigere og hurtigere og hver især er nødt til at finde på individuelle løsninger og prioriteringer for at komme igennem arbejdsdagen.

Nogle AMiR og TR ville måske miste modet og opgive, når man har råbt op, men ikke er blevet taget alvorligt, og endda bliver stemplet som en “brokkeafdeling”.

Dette var scenariet som tillidsrepræsentant Annette Hammerum og arbejdsmiljørepræsentant Karen Møller stod i tilbage i slutningen af 2018. De spurgte sig selv: “Er dette virkelig et vilkår, vi blot skal acceptere?”. De besluttede heldigvis, at de ikke ville acceptere disse vilkår for deres kolleger. De rakte derfor hånden ud og bad om hjælp hos deres konsulent og deres arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Socialrådgiverforening i Region Nord.

Sammen blev de enige om at trække i arbejdstøjet for at gøre alt, hvad man kunne, for at sikre handling og forandring af tingenes tilstand.

Resultatet

Efter en lang og ihærdig indsats opnåede TR og AMiR i samarbejde med DS Region Nord følgende resultater:

• Der blev bevilget to millioner kroner til området og dermed en opnormering på fire medarbejdere.
• Det lykkedes at få etableret et samarbejde med ledelsen, hvor tilliden og den gensidige forståelse og respekt blev genoprettet, og hvor involvering af medarbejderne er en selvfølgelighed.
• Der er blevet lavet et serviceeftersyn på organiseringen af arbejdet, hvor arbejdsgange og prioriteringer er blevet tydeliggjort.
• Medarbejderne fik arbejdsro til at komme igennem efterslæbet af de administrative opgaver.
• Arbejdsmiljøet er blevet markant bedre, og der er skabt grobund for et samarbejde, hvor medarbejderne løbende kan tage fat i de udfordringer og forandringer, der opstår, og finde løsninger og konkrete handlinger til at afhjælpe dem.

Hvorfor lykkedes det?

Hvad kan man lære af sådan et forløb? Hvilke håndtag virker?

• TR og AMiR samarbejdede tæt og støttede hinanden i hele forløbet.
• De havde en tæt dialog med medlemmerne – hvor alle individuelt blev hørt og anerkendt for deres forskellige perspektiver, så et nuanceret og troværdigt billede med alle facetter blev sikret.
• De opsøgte og etablerede et samarbejde med de øvrige faglige organisationer (HK, DJØF og BUPL).
• De udarbejdede en handleplan, der dels identificerede de forhold, der var med til at skabe det pressede arbejdsmiljø, og dels pegede på forskellige muligheder for hvordan de specifikke problemer kunne håndteres.
• De søgte samarbejdet og dialogen med ledelsen på de niveauer, der var behov for, for at kunne løse problemet.
• De udarbejdede en bekymringsskrivelse, der tydeliggjorde det pressede arbejdsmiljøs konsekvenser for strategisk udvalgte fokusområder:
  • Borgerne – Hvad betyder det for børnene og familierne – hvilke konsekvenser har det for dem og deres situation, når man enten ikke får iværksat en indsats eller får fulgt op på indsatserne.
  • Kerneopgaven – Hvilke opgaver bliver enten ikke lavet eller lavet i tilstrækkelig høj kvalitet, og i hvilket omfang gør det sig gældende (fx manglende overholdelse af tidsfrister for børnefaglige undersøgelser, opfølgninger på indsatser, manglende børnesamtaler)?
  • Økonomien – Fokus på, at det høje arbejdspres medfører, at der bliver sprunget fra tue til tue ud fra et brandslukningsperspektiv, fremfor at der arbejdes mere forebyggende, hvor mindre problemer tages i opløbet og dermed ikke vokser sig til større mere komplekse problemer, der kræver dyrere foranstaltninger og anbringelser.
  • Medarbejdernes trivsel og effektivitet – Dokumentation af højt sygefravær, stor medarbejderomsætning og antal sager sammenholdt med DS’ vejledende sagstal for området.
• De var i dialog med det politiske niveau i form af socialudvalgsformand og borgmester, hvor de synliggjorde både bekymringer og løsningsforslag og gjorde opmærksom på det politiske ansvar.
• TR og regionsformand stillede op til interviews, da pressen blev opmærksom på forholdene.
• De fik etableret en fast samarbejdsstruktur i form af TRIO-samarbejde, der holdt hyppige møder og her vedholdende fulgte op og evaluerede på de iværksatte handlinger og løbende justerede samt gav grobund for en ny dialog- og samarbejdsorienteret tilgang med en gensidig nysgerrig og respektfuld tilgang til de enkeltes roller som tillidsvalgt og leder.
• Karen og Annette fastholdt troen på, at det kunne lykkes at forbedre arbejdsmiljøet, selv om det ind i mellem føltes som et meget langt og sejt træk, der bød på både op-og nedture samt frem- og tilbagegang over en periode på 8-9 måneder.

Det var kollegerne i Familieafdelingen, der indstillede Annette og Karen til prisen Den Gyldne Socialrådgiver, som uddeles på DS’ Repræsentantskabsmøde, som bliver holdt hvert andet år. I deres motivation skriver kollegerne blandt andet:

”Annette og Karen er lykkedes med at skabe bedre rammer og arbejdsmiljø for kollegerne til gavn for børnene og familierne i Norddjurs kommune igennem deres vedholdende, ukuelige og engagerede indsats. De har vist, hvordan det kan lykkes at stå sammen og synliggøre udfordringer og konsekvenser ved for stort arbejdspres og et udfordret samarbejdsklima og derigennem få lydhørhed hos beslutningstagerne på både direktions- og politisk niveau. De har som vores tillidsvalgte stillet sig forrest og brugt en rigtig stor del af deres i forvejen pressede tid på at samle os som kolleger og få os til at formidle vores historier og oplevelser fra hverdagen, som har kunnet illustrere de konsekvenser, det havde, at området var underfinansieret. De har bidraget til at skaffe retvisende dokumentation for arbejdspresset i form af sagstalsopgørelser, sygemeldinger og medarbejderudskiftninger.”