Husk at kontakte dine kollegaer

Vi opfordrer dig til at kontakte dine kolleger. Det kan være med til at skabe tryghed for dem. Når man er vant til at se hinanden hver dag, er det underligt pludseligt ikke at have kontakt med hinanden.

I denne tid, hvor mange er sendt hjem for at arbejde hjemmefra, kan det være svært at bevare et overblik over kolleger og situationen. Når man er vant til at se hinanden hver dag, er det underligt pludseligt ikke at have kontakt med hinanden.

DS vil derfor opfordre dig til at kontakte dine kolleger. Det kan være med til at skabe tryghed for dem.

Det kan være en god ide at sende en mail til kollegerne, hvor du fortæller lidt om din hverdag. En hverdag med hjemmearbejde uden den daglige kontakt til kolleger, med nye måder at arbejde på og med familie, der alle skal passes og som kræver opmærksomhed. Der er sikkert kolleger, der oplever det som en stor udfordring både at skulle passe arbejdet og hjemmeundervise børnene samtidigt. Det kan være en hjælp for dem at høre fra deres tillidsrepræsentant, hvordan din hverdag er; om du får plads til det hele i denne tid.

Det kan også være, at de har nogle gode historier om, hvordan de får balanceret arbejdsliv og privatliv i en ny hverdag. Det kan måske inspirere andre til, hvordan man kan skabe bedre balance i denne ekstraordinære COVID-19- situation.

Samtidig kan du i mailen fortælle dem, at du stadig er deres TR, at du stadig er der for dem, selv om I alle er sendt hjem. Du kan opfordre dem til at kontakte dig, hvis de sidder med spørgsmål om ferie, fleks eller den nye fælleserklæring fra Forhandlingsfællesskabet og KL eller andre store og små spørgsmål, utrygheder eller andet, der dukker op for dem.


Skabelon og eksempel

Som inspiration kan du her se et eksempel på en mail sendt fra en TR til kollegaerne – og en skabelon, som du selv kan bruge som inspiration til en mail til dine kollegaer

Kære …

En lille hilsen her fra med håbet om, at du klarer den nye mærkelige Covis-19-situation med de særlige omstændigheder den indebærer for dig i både dit arbejdsliv og dit privatliv.

Jeg synes selv min arbejdsdag har været svær at vænne sig til, fordi … [beskriv lidt om din egen oplevelse].

Husk at jeg ikke er længere væk end et telefonopkald, hvis du har spørgsmål eller bare brug for at tale med mig. Du skal endelig ikke holde dig tilbage med at ringe eller maile til mig.

Pas på dig og dine