Tag godt imod de nye praktikanter
Snart rykker et nyt hold af socialrådgiverpraktikanter ind på jeres arbejdspladser. For mange vil det være første gang, at de for alvor skal omsætte teori og metode til en reel praksis. Og for nogle vil det også være første gang, at de skal indgå i et kollegafællesskab.
Laura Pode, der er TR i Borgercenter Handicap, beskriver deres modtagelse af nye praktikanter på følgende måde:
– Når vi får en praktikant i vores afdeling, er det som at tage imod en kommende ny kollega. Det er nemlig vores fornemmeste opgave at give vores nye fagfæller en god introduktion til vores fag og de kompleksiteter, som det medfører. Vores praktikanter følger deres praktikvejledere i de første uger, hvorefter de stille og roligt bliver introduceret til mere selvstændige opgaver. Det indebærer både møder med vores borgere, skriftlige opgaver og selvfølgelig deltagelse i vores tordagskageordning.
Hermed en opfordring til at I som TR også tager hånd om de studerende, og særligt byder dem velkommen ind i det faglige fællesskab på jeres arbejdsplads.
» 6. oktober afholder DS og SDS i samarbejde et ‘Land godt i praktikken’-webinar, som du meget gerne må minde både vejleder og praktikant om.
» Derudover er der på DS’ hjemmeside en helt særlig side, hvor der blandt andet er en guide til de studerende.