Tæt på vold? – nyt dialogspil fra BFA
Dialogspillet handler om konflikter, trusler og vold i det daglige arbejde og skaber en god dialog med mulighed for at dele holdninger og erfaringer på en tryg måde.
Spillet ’Tæt på vold’ er beregnet til at blive brugt i en personalegruppe, hvor der er risiko for at blive udsat for chikane, trusler eller vold. Spillet kan også bruges som led i en opfølgning efter en konflikt eller en ubehagelig begivenhed.
Spillet indeholder en meget overskuelig spillevejledning. Ét spil kan anvendes i en gruppe på 3-8 spillere. Det anbefales, at man afsætter 45 minutter, men man kan også bruge kortere eller længere tid.
Hvert spillekort er udstyret med et tema på forsiden og forskellige spørgsmål på bagsiderne, som man kan bruge, hvis man mangler ideer til spørgsmål og overvejelser.
» Spillet kan printes fra BFA’s hjemmeside: Arbejdsmiljøweb.dk: Tæt på vold.
» Man kan også bestille det hos sin DS-konsulent.