Systematiske fejl i ti alvorlige børnesager

Manglende sagsoverblik, skiftende eller ingen sagsbehandlere, manglende opfølgning ved underretninger og manglende iværksættelse af relevante undersøgelser. Sådan lyder et udpluk af de kritikpunkter, som Ankestyrelsen fremlægger i en ny rapport, der kulegraver håndteringen af ti af de mest alvorlige sager om overgreb og omsorgssvigt mod børn og unge, som har været massivt omtalt i medierne på grund af deres grove omfang og karakter.

Rapporten har fokus på den kommunale sagsbehandling for at undersøge og udpege svigt og fejl og finde fælles problemstillinger i sagerne.

Samme fejl går igen i sagerne

Kulegravningen afdækker, at de ti sager rummer en række sammenfaldende og karakteristiske fejl og svigt. Der er i flere af sagerne tale om familier med mange børn, som flytter ofte – internt i kommunen og til andre steder i landet. Der er også tale om socialt isolerede familier, som er svære at komme i kontakt med, og som lever under dårlige fysiske forhold.

Børnenes hverdag er præget af mangel på omsorg og dårlig trivsel, systematisk vold og seksuelle overgreb og højt fravær fra skoler og daginstitutioner. Forældrene har også selv typisk oplevet svigt og overgreb som børn.

Mangel på systematik og dokumentation

Mange af sagerne rummer lange forløb, og familierne har været kendt af kommunerne i årevis. Der ligger i flere tilfælde også mange underretninger fra fagfolk med alvorlig bekymring for børnenes trivsel. Og der ligger underretninger på mistanke om seksuelle overgreb i størstedelen af de sager, hvor der rent faktisk også er foregået overgreb.

Rapporten sammenfatter en lang række problemstillinger, som gør sig gældende i alle eller flere af sagerne. De mest centrale er manglende sagsoverblik, problematisk håndtering af lukkede familier, skiftende eller ingen sagsbehandlere, manglende eller dårligt samarbejde mellem myndigheder, utilstrækkeligt samarbejde med politiet, manglende opfølgning ved underretninger, manglende iværksættelse ved underretninger, fravær af relevante undersøgelser, manglende inddragelse af børnene, manglende systematik og dokumentation i sagsbehandlingen og manglende inddragelse af børnefaglig ekspertise i kommunen.

”Samlet set er sagerne udtryk for en manglende faglighed i sagsbehandlingen,” slår Ankestyrelsen fast, men påpeger også, at den manglende faglighed ikke kan isoleres til den enkelte sagsbehandler, men skal ses i sammenhæng med muligheden for at trække på hjælp og støtte fra kolleger, ledelsens kompetencer og opbakning og muligheden for at inddrage interne og eksterne eksperter.

Kritik hele vejen rundt

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er ikke i tvivl om, at kulegravningen kalder på handling.

– Rapporten er virkelig grum læsning. Den retter en sønderlemmende kritik mod alle niveauer i håndteringen af disse sager. Så det er ikke alene socialrådgiverne, som står for skud her – det er hele bordet rundt. De informationer om forløbene, som her er kommet frem, kalder så afgjort på handling.

Hvilken handling, der skal til, er imidlertid for tidligt at sige endnu, mener DS’ formand, som heller ikke vil uddrage en umiddelbar lære af kulegravningen.

– Vi skal passe på med at konkludere, hvad vi har lært, og hvad vi derfor nu skal gøre, før vi har tænkt os grundigt om. Jeg er meget enig med Karen Hækkerup i, at det nu er ekspertudvalget, som skal i arbejde, så vi sikrer, at de forsøg på løsninger, som sættes i værk, er gennemtænkte. Vi vil også fra DS’ side bidrage med vores input til en bedre indsats for at hjælpe de mest udsatte børn og familier bedre og tidligere.

Fagligt løft gennem efteruddannelse

Kulegravningen er bestilt af socialminister Karen Hækkerup (S) og skal bruges som underlæg for et ekspertpanel, som skal pege på måder at styrke området og sikre en bedre håndtering af sagerne. Ekspertpanelet kommer med deres anbefalinger til ministeren i maj, og bagefter indkaldes Folketingets partier til forhandlinger.

I debatten i kølvandet på Ankestyrelsens undersøgelse har Karen Hækkerup blandt andet sagt, at hun mener, at socialrådgiverne, som arbejder med børnesagerne, skal være bedre klædt på fagligt for at undgå fejl og årelangt misbrug uden indgriben. Hun peger på mere efteruddannelse som en løsning på et fagligt løft.

– Disse sagsbehandlere sidder med de allertungeste sager, som kræver stor faglig viden og rutinerede medarbejdere, som ikke lader sig køre rundt i manegen af forældre, som udebliver fra møder, og hvor det bliver børnene, som kommer til betale prisen, siger Karen Hækkerup til Politiken.dk. Derudover foreslår hun, at alle kommuner skal oprette en central enhed, der skal tage sig af alle underretninger, som kommunen modtager om misbrugte børn og unge.

DS: Efterlyser fokus på kommunalbestyrelserne

Bettina Post er enig i, at efteruddannelse kan sikre en bedre ekspertise, men peger også på, at der findes andre forklaringer og dermed løsninger på problemet.

– Det er vigtigt, at vi hele tiden gør os dygtigere, og efteruddannelse af socialrådgiverne er et oplagt bud på at sikre ekspertisen. Men jeg er nødt til også at gøre opmærksom på, at socialrådgiverne mange steder er overbelastede af sager og administrative opgaver og hårdt pressede fagligt på grund af hensynet til økonomien. Og så kan de jo være nok så dygtige – det vil ikke kunne ses på indsatserne.

– Derfor er der nødt til også at være et politisk fokus i efterspillet. Det er i bund og grund kommunalbestyrelserne, som fastlægger mulighederne for at handle i sagerne. Så der skal gøres noget i forhold til den politiske vilje til at handle, når alarmklokkerne ringer. Uden lokalpolitisk opbakning til at gøre det bedre, vil de andre initiativer være mere eller mindre nytteløse, siger Bettina Post.