Stor forskel på kommunernes brug af revalidering
Der er markant forskel kommunerne imellem på, om en borger kommer i betragtning til en revalidering eller ej. Det er et stort problem for borgernes retssikkerhed, understreger jurist.
Antallet af revalidender er på landsplan faldet drastisk de seneste ti år – fra næsten 30.000 borgere på revalidering i 2005 til lige knap 10.000 i 2015. Det store fald er et af de argumenter, regeringen har lagt særlig vægt på i deres planer om at afskaffe revalideringsordningen. Afskaffelsen er en del af den 2025-plan, regeringen for nylig har sparket til hjørne.
Samtidig er der stor forskel på, hvor meget landets kommuner bruger revalideringsordningen: Mens nogle har skåret kraftigt ned for ordningen, har andre valgt at prioritere indsatsen. 70 af landets 98 kommuner har mere end halveret antallet af revalidender siden 2005, og i næsten hver tredje kommune er antallet skåret med over 75 procent.
Modsat ser det ud i et lille antal kommuner, som enten kun har en lille nedgang eller ligefrem har flere i revalidering i dag end i 2005.
» Se: Udvikling i brugen af revalidering i kommunerne 2005-2015:
Retssikkerhedsmæssigt problem
Den markante forskel er et stort problem for borgernes retssikkerhed, understreger jurist Susanne Wiederquist, som tidligere har været leder på blandt andet revalideringsområdet og i dag underviser i beskæftigelsesområdet som selvstændig jurist.
– Jeg synes, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem i, at der er så stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger revalidering. Det betyder, at borgerne kan risikere at få vidt forskellig behandling alt afhængigt af, hvilken kommune de bor i, og det er ikke hensigten med loven, siger hun.
Upræcise regler
Jurist Susanne Wiederquist peger på, at upræcise regler er med til at skabe forskellen mellem kommunerne. Forskellen hænger blandt andet sammen med, at revalideringen er subsidiær til anden lovgivning. Det betyder, at revalideringen kun skal benyttes, hvis andre beskæftigelsesindsatser ikke er tilstrækkelige.
Dette blev forstærket af en principafgørelse i Ankestyrelsen i 2009, som fastslog, at revalideringen ikke kan anvendes, hvis en person med begrænset arbejdsevne kan tage et ufaglært arbejde inden for et hvilket som helst andet erhverv.
– Det største problem er nok, at det med den nuværende lovgivning er svært at gennemskue, hvem der er berettiget til revalidering. Det skyldes, at der er sket ændringer i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som blandt andet giver flere muligheder for at give uddannelse til eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Det har gjort kommunerne usikre på, hvem målgruppen for revalidering overhovedet er, forklarer hun og tilføjer, at lokalpolitiske prioriteringer dog også spiller en stor rolle.
Brug for en opdatering af loven
Jurist Susanne Wiederquist mener, at beskæftigelseslovgivningen trænger til en ny udformning, hvor det bliver mere klart, hvornår hvilke indsatser skal i brug.
– Reglerne er tudsegamle, og det giver problemer – for eksempel ligger det i revalideringsreglerne, at uddannelse skal gennemføres på normeret tid, og det spænder ben for mange, som sagtens ville kunne gennemføre på lidt længere tid. Det er et alt for rigidt krav, især når man ser på den fleksibilitet, der i dag er indbygget i mange uddannelser, siger hun og fortsætter:
– Der er brug for, at reglerne bliver skrevet om, så det bliver langt mere klart, hvem der har ret til at blive revalideret. For hovedtankerne om et forløb til revalideringsmålgruppen er rigtig gode, og sigtet med ordinær beskæftigelse er fremragende. Men det trænger til at blive gennemskrevet – men ikke til at blive afskaffet, for det er en rigtig god indsats.
Læs meget mere om revalidering i fagbladet Socialrådgiveren fra den 17. november.
Her bringer vi blandt andet interview med tre borgere, som er kommet tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en revalidering – og taler med Sønderborg Kommune, som har opprioriteret ordningen, og Randers Kommune, som omvendt næsten ikke bruger den i dag sammenlignet med for ti år siden.