Stop ikke efterværn før den unge er parat
”Du kan lige så godt hjælpe folk helt, i stedet for at hjælpe dem halvt”, siger en af ti unge i bogen ”Det gode efterværn”. Afsluttes et efterværn uden den unges accept, kan det føles som et overgreb, lyder advarslen.
”Jeg synes bare, at det efterværn er så skide vigtigt. Når man spytter så mange penge i at sende de unge på opholdssted, hvorfor så ikke lige spytte lidt ekstra i og så hjælpe dem godt derfra? (…) Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at man lige holder fast i folk. Du kan lige så godt hjælpe folk helt i stedet for at hjælpe dem halvt, synes jeg.”
Sådan siger 22-årige Nanna, der har været anbragt på et opholdssted fra hun var 15 år. Som efterværn har hun haft en kontaktperson fra opholdsstedet, der har støttet hende i at klare at bo for sig selv.
Hun er en af de ti tidligere anbragte unge, som i bogen ”Det gode efterværn” udgivet af Socialstyrelsen, fortæller om deres positive erfaringer med efterværn.
Uden efterværn går det galt
Alle de ti unge pointerer, at efterværnet er en forudsætning for, at de kan klare overgangen fra at være anbragt til at stå på egne ben.
Josefine, der i dag er 21 år, siger:
”Jeg har altid haft lysten til at ville noget med mit liv. Men mit efterværnstilbud har givet mig muligheden for det. Fordi uden det, så havde det simpelthen været for stor en mundfuld, og så var det gået galt. Så var jeg nok narkoman nu. Det tror jeg. Opholdsstedet var helt fantastisk, men jeg er bare bange for, at hvis der ikke var efterværn og sådan noget, så var det meningsløst”.
Når det er slut økonomisk
I bogen advares der imod at afslutte efterværn, før den unge er parat. Hvis efterværnet bliver taget fra dem, uden at de unge selv har været med til at beslutte det, kan det føles som et overgreb.
Nicki, som siden han var otte år har været anbragt på en række døgninstitutioner og opholdssteder, fortæller:
”Lige pludselig modtog jeg et brev om, at med virkning fra den 1. så var jeg udskrevet fra opholdsstedet. Og lige med et begyndte det at gå lidt ned ad bakke, fordi jeg var ikke parat til de ting. Det kom som et chok.”
Heldigvis for Nicki fortsatte forstanderen fra opholdsstedet med at besøge ham og med at støtte ham i hverdagen på trods af, at han ikke længere var indskrevet i efterværn. I dag er Nicki 22 år og uddannet tømrer.