Statsrevisor-kritik: DS har advaret i årevis

Ti år efter anbringelsesreformen får anbragte børn stadigvæk ikke altid den hjælp, de har brug for og krav på, konkluderer Statsrevisorerne i ny beretning, hvor Socialministeriet kritiseres for manglende styring af området. DS er ikke overrasket over den hårde kritik: - Statsrevisorerne peger på udfordringer, som vi har advaret om i årevis, siger DS’ næstformand.

– Det er dybt problematisk for de mange børn og unge, som ikke får den hjælp, de har behov for. Kritikken i Statsrevisorernes beretning er udfordringer, som DS har påpeget i årevis – og som er skabt af Folketinget og ministeriet – der desværre ikke har reageret tilstrækkeligt på socialrådgivernes advarsler om et voksende bureaukrati samt et alt for højt antal sager pr. socialrådgiver. Heldigvis arbejdes der mange steder rigtig godt med anbringelsessagerne – eksempelvis i kommuner, der arbejder efter den såkaldte svenske model.

Sådan siger næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, efter at en ny beretning fra Statsrevisorerne viser, at alt for mange anbragte børn ikke får den behandling, som de har krav på ifølge loven.

– I dag er det desværre sådan, at en meget stor del af de ressourcer, som socialrådgivere burde bruge på at arbejde ude ved familierne og med børnene, bruger vi på at dokumentere. Og vi arbejder i meget tunge og omfattende systemer – eksempelvis DUBU- som tager tiden og ressourcerne fra det vigtigste – nemlig dialogen med børnene, understreger Niels Christian Barkholt.

Han henviser til en tidligere tidsundersøgelse, som viser, at socialrådgivere ansat i børne- og ungeforvaltninger bruger 18 procent af deres tid på at snakke med børnene og deres familier og 82 procent af deres tid på øvrige, ofte administrative, opgaver.

Fokus på effekt frem for proces

Statsrevisorernes beretning tager udgangspunkt i tidligere praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen, som viser, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad overholder reglerne – og det er blandt andet derfor, at den skarpe kritik fra Statsrevisorerne ikke overrasker Dansk Socialrådgiverforening.

– Ankestyrelsens undersøgelser har primært fokus på procedurer og proceskrav i sagsbehandlingen, eksempelvis om tidsfrister bliver overholdt, men afdækker desværre ikke, hvorfor det er vanskeligt at opfylde alle kravene. Lige som undersøgelserne heller ikke måler på effekten af indsatsen, pointerer Niels Christian Barkholt.

Og den manglende viden om effekten af indsatserne på anbringelsesområdet påpeges også i Statsrevisorernes beretning, som konkluderer, at siden Anbringelsesreformen trådte i kraft i 2006, har Social- og Indenrigsministeriet kun taget få og spredte initiativer til at udbrede redskaber, som kan hjælpe kommunerne og de sociale tilbud med at dokumentere og måle indsatsen over for anbragte børn.

Minister enig i kritik

Socialminister Karen Ellemann (V) anerkender, at der ikke er tilstrækkelig viden om effekten af indsatsen på anbringelsesområdet. I forbindelse med at Statsrevisorernes beretning blev offentliggjort, udtalte ministeren i en række medier, at der historisk set ikke har været nok fokus på implementering, effekt og virkning på socialområdet.
Og i en pressemeddelelse udsendt fra ministeriet fremhæver Karen Ellemann, at ministeriet fremover vil følge kommunernes implementering af nye regler tættere:
”Det nytter ikke noget, at vi sætter ting i værk uden at følge ordentligt op på, om det har haft den fornødne effekt. Det vil jeg sætte mig i spidsen for, at vi får ændret på fremadrettet.”

Det bakker Dansk Socialrådgiverforening op om og glæder sig over, at ministeren er positiv over for et forslag fra Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne og Danske Professionshøjskoler om at etablere et nationalt udviklings- og forskningsprogram inden for det sociale område.

Et program, som skal udvikle, teste og formidle videnskabelig viden og praksisviden – og få den implementeret i praksis – og som ifølge de tre forslagsstillere kan finansieres af én promille af, hvad der bruges på det sociale område – hvilket svarer til 50 millioner kroner årligt.

Til Ugebrevet Mandag Morgen siger Karen Ellemann: ”Det er et interessant og spændende forslag. Det skal i givet fald være koblet meget tæt op på praksis”.

Effekt
I Statsrevisorernes beretning pointeres det, at viden om effekt skal forstås bredt som noget, der kan erhverves gennem mange forskellige metoder og ikke blot gennem randomiserede, kontrollerede forsøg, som ikke i alle tilfælde er mulige at gennemføre på socialområdet.