Søg STAR’s pulje til nedbringelse af sygefravær

Puljen skal bidrage til og understøtte, at offentlige arbejdspladser arbejder målrettet og systematisk med at nedbringe sygefravær. Brancher, der kan søge puljen, er blandt andre fængsler, hospitaler, psykiatri, døgninstitutioner, erhvervsskoler og politi.

Formålet med puljen er at nedbringe sygefravær på offentlige arbejdsområder med et højt sygefravær eller hvor arbejdsopgaverne gør, at arbejdsmiljøet er særligt belastet.

Puljen skal understøtte målrettet og systematisk arbejde med nedbringelse af højt sygefravær. Der skal derfor anvendes en særlig indsatsmodel, der bygger på fem elementer: sygemeldingen, forebyggelse, organisering, data og koordination.

Arbejdspladser, der opnår støtte fra puljen, vil modtage ekstern støtte til opstart og implementering af indsatsmodellen.

Ansøgningsfristen er 14. maj 2021.

» STAR: Puljen til sygefravær på offentlige arbejdspladser
» Beskæftigelsesministeriet: Fælles handling. Færre sygedage.