Socialrådgivernes krav til en ny socialreform

Det skal være nemt for borgerne at få den rigtige hjælp. Det er hovedbudskabet i Dansk Socialrådgiverforenings udspil ”En ny socialpolitisk fortælling”.

Socialrådgivernes formand Bettina Post præsenterede udspillet for socialministeren på et møde den 10. april, hvor en række aktører var inviteret til at komme med deres input til en ny socialreform.

– Systemet skal vendes på hovedet. Strukturen skal tilpasses borgernes behov – og ikke omvendt. Der er brug for en ny socialpolitisk fortælling, hvor vi løser de sociale problemer bedre og tidligere. Indsatserne skal hænge bedre sammen. Vi skal opleve, at vi som borgere er hovedpersoner, når vi har brug for hjælp, siger Bettina Post.

Perspektiv på borger skal være pejlemærke

I Dansk Socialrådgiverforenings udspil pointeres det, at et stærkt perspektiv på borgeren skal være et pejlemærke i alle dele af socialreformen. Målet med alle ændringer skal være ”at gøre systemet transparent og overskueligt” og at hjælpe borgerne ”helhedsorienteret og sammenhængende”.

– Socialreformen skal være startskuddet til, at indsatserne fra sundhedssektoren, uddannelsessektoren, socialforvaltningen og jobcentret samles, når der er behov for det i forhold til en konkret borger, fortæller Bettina Post og fortsætter:

– Vi kalder det rehabilitering i en bred forstand. Den grundlæggende tværfaglighed, som rehabiliteringen forudsætter, gør det muligt at tage fat på de problemer med sygdom, arbejdsløshed, dårlig uddannelse, social isolation og misbrug, som ofte kun løses i erkendelse af, at de er vævet tæt sammen og forstærker eller betinger hinanden.

En betingelse for at lykkes med rehabiliteringsindsatsen er, at der skal arbejdes med én koordinerende sagsbehandler i alle sager, hvor borgeren har mange problemer eller har en langvarig kontakt med systemet – som for eksempel dem med svære handicap eller massive sociale problemer.

Nye regler skal bestå test: Er det til gavn for borgeren?

Udspillet lægger op til, at der skal opstilles et konkret mål for afbureaukratisering af sociallovgivningen. Og ved indførelse af nye regler, skal spørgsmålet ”Er det til gavn for borgeren?” kunne besvares med et ja. Ellers skal reglen droppes eller ændres, så der kan svares ja til spørgsmålet.

– Der findes ikke noget ”quick fix” for en afbureaukratisering. Det bliver et langt sejt træk, som skal angribes på flere måder. Eksempelvis bør der også udmeldes en overordnet målsætning om, at bureaukratiet skal reduceres med en vis procentdel, og der skal være vilje til at forfølge den i praksis, forklarer Bettina Post.

Ny finansieringsmodel skal forebygge manglende indgriben

Dansk Socialrådgiverforening peger i udspillet på, at der skal gøres noget ved måden, som de mest omkostningstunge sociale foranstaltninger finansieres på.

– Den nuværende finansieringsmodel er meget dyr for den enkelte kommune, og de lovændringer, som for tiden er på vej om ændret refusion i børne- og familiesagerne, er ikke vidtgående nok, lyder det fra Bettina Post.

– Der kan med rette spekuleres i, om nogle af de larmende sager om manglende indgriben i forhold til børn og familier eller pludselige omlægninger af støtte til handicappede handler mere om økonomi end om faglighed. Det bekræfter undersøgelser, som vi har lavet. Og det kan vi ikke leve med.

Læs artikel: “Ny undersøgelse: Udsatte børn presses af økonomi”

Kommunal egenbetaling på 600.000 kr. pr. familiesag

Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at refusionen bør starte på det niveau, som de tidligere grundtakster lå på, hvilket i dagens priser svarer til en kommunal egenbetaling på 600.000 kr. Udgifter derover skal refunderes med 50 procent.

I sager om udsatte børn og unge og familier, skal grænsen for egenbetaling gælde pr. familiesag – og ikke som nu pr. barn. Statens udgift til refusionen kan modregnes i bloktilskudspuljen.

– For at sikre, at det ikke bliver et vildt og ustyrligt kommunalt tag-selv-bord skal regionerne eller måske et statsligt organ overtage amternes gamle rolle som faglig og økonomisk sparringspartner i de særligt dyre sager, siger Bettina Post.

Fremskudt forebyggelse kræver færre sager pr. rådgiver

Dansk Socialrådgiverforening har siden 2007 anbefalet vejledende sagstal. Og færre sager pr. socialrådgiver er også et krav til den kommende socialreform.

– Jeg er klar over, at der er nogle, som er trætte af at høre om vores vejledende sagstal. Men jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at antallet af sager pr. socialrådgiver og mulighederne for at gøre arbejdet ordentligt og eftertænksomt hænger uløseligt sammen. Og jeg ved, at tiden til at have kontakt – ikke mindst til børn, som allerede er anbragt, og hvor den akutte fase er overstået – er knap.

I udspillet lanceres begrebet ”Forebyggelse 2.0 – fremskudt forebyggelse”, hvor der lægges op til, at arbejdet med udsatte børn, unge og familier gøres mere forebyggende. En forudsætning for, at det kan lykkes er tid, så socialrådgiverne fra forvaltningen kan deltage i arbejdet væk fra kontor og tastatur.

– Det hjælper ikke at kølhale en ansvarlig leder, når endnu en frygtelig sag om misbrug af børn dukker op. Det løser ikke problemet på landsplan, så derfor vil jeg endnu engang opfordre politikerne til som minimum at etablere kontrollerede forsøg med nedsatte sagstal. Forsøgene skal afklare, om der skal laves en generel anbefaling af vejledende sagstal.

Socialrådgivere ved, hvor skoen trykker

Udspillet, der fylder 38 sider, er blevet til blandt andet på baggrund af møder med medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening samt deres skriftlige forslag.

– Jeg er super taknemmelig for, at så mange socialrådgivere har brugt tid på at komme med deres forslag. Det sikrer, at vi rammer lige ned i de behov, som presser sig på ude i praksis. Og det er jo det, hele øvelsen går ud på. Socialrådgiverne ved om nogen, hvor skoen trykker, siger Bettina Post.

Ifølge Socialministeriet vil arbejdet med socialreformen foregå som en proces, der strækker sig over et par år, hvor der løbende kommer tiltag fra ministeren.

---

10 krav til en ny socialreform

• Én koordinerende sagsbehandler til borgere med mange problemer
• Forsøg med nedsatte sagstal
• En ny finansieringsmodel
• Ved lov sikre sammenhængende indsats for de 15-25-årige
• Fremskudt forebyggelse
• Kommunalt beredskab med specialviden om seksuelle overgreb oprettes i alle kommuner
• Udsatte-teams i alle byer af en vis størrelse
• Udviklingspulje til at fremme kommunernes arbejde med rehabilitering
• Styrket metodeudvikling og erfaringsopsamling
• Mindre bureaukrati

Læs hele udspillet “En ny socialpolitisk fortælling“