Socialrådgivere til minister: Derfor er børnesager svære

Socialrådgivere er ofte udsat for et stort krydspres i deres arbejde. Netop det krydspres samt kompleksiteten i sager om udsatte børn, var på dagsordenen, da socialminister Manu Sareen i februar besøgte Børnefamiliecenter Nordvang i Horsens.

Her præsenterede socialrådgiver og sektionsleder i Familie og Forebyggelse i Horsens Kommune, Tanja Nyborg Jakobsen, sammen med sine kolleger, ministeren for et sagsforløb, som gennem en årrække belastede det sociale system helt op på lokalpolitisk niveau. Et forløb, hvor forskellige faggrupper på både kommunalt, regionalt og statsligt niveau havde vidt forskellige vurderinger.

– Når der er så forskellige vurderinger blandt de forskellige fagfolk, og et enormt pres, så er det en virkelig svær position at sidde i som socialrådgiver. Sagen er et eksempel på, at børnesamtalen ikke foregår i en osteklokke. Det handler ikke ”bare om at lytte til barnet.” Der er langt flere aktører involveret, og selv når de er enige, kan deres vurdering sagtens ligge langt væk fra det, barnet selv helst vil, fortalte hun.

Man kan ikke altid følge barnets ønske

Mødet fandt sted få dage efter offentliggørelsen af en ny SFI-undersøgelse, som viser, at kun 35 procent af anbragte børn føler, at de blev taget med på råd i beslutningen om, hvor de skulle anbringes.

Undersøgelsen har sat stort fokus på særligt socialrådgivernes børnesamtaler, men det sagsforløb, Tanja Nyborg Jakobsen præsenterede for ministeren, er et eksempel på, at indsatsen for at høre børnene ikke altid medfører, at de rent faktisk føler sig inddraget.

I den pågældende sag ønskede børnene at være hos den ene forælder. Men ifølge loven havde den anden forælder ret til at se dem, og fagpersonerne omkring børnene var uenige om, hvad der var den bedste løsning. Efter en lang periode med konfliktmægling opnåede forældrene enighed om samvær og forældremyndighed, og sagen blev afsluttet formelt.

– I SFI-undersøgelsen ville de her børn sikkert bonne ud som nogle, der ikke føler sig inddraget, selvom vi i den grad har hørt dem. For de har ikke kunnet få det, som de udtrykte ønske om at få – blandt andet på grund af lovgivningen – og det har været et hårdt forløb for dem, siger Tanja Nyborg Jakobsen.

Minister vil diskutere pres med DS

Ud over sagernes kompleksitet spiller bureaukrati og arbejdspres også ind i mulighederne for at udføre godt socialt arbejde, blev det påpeget under socialministerens møde i Horsens.
Dansk Socialrådgiverforening har netop sænket sine vejledende sagstal på børneområdet for at være ajour med den stigende kompleksitet i sagerne.

Ved mødet i Horsens var Manu Sareen dog ikke meget for at diskutere loft over sagstal.

– Det handler om kompleksiteten i sagerne. Man kan stirre sig blind på et sagstal. Ledelse og organisering er også vigtigt. Man skal se hele billedet. Vi vil inddrage Dansk Socialrådgiverforening for at se, hvad vi kan gøre for at forbedre situationen, siger han.

“Vi skal vise, hvorfor det er svært”

Tanja Nyborg Jakobsen er delvist enig med ministeren.

– DS’ vejledende sagstal er vigtige pejlemærker. Men det er rigtigt, at vi ikke må stirre os blinde på et tal. For billedet er mere komplekst end det, da det også handler om sagskompleksitet, organisering og ledelse.

Til gengæld ærgrer hun sig over den forsimpling af socialrådgivernes arbejde, som hun oplever fra både visse politikere og journalisters side.

– Generelt savner jeg billeder på, hvorfor rammerne for børnesamtalen er så komplicerede. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kunne give socialministeren et praktisk indblik i netop de udfordringer, der er, siger hun.

I næste nummer af Socialrådgiveren, som udkommer 26. februar, kan du læse langt mere om socialrådgiverne i Horsens Kommunes Børnefamiliecenter Nordvangs møde med socialministeren.