Skamfuldt at få hjælp fra det offentlige

Borgere, som har brug for at blive forsørget af det offentlige, skammer sig over, at de har brug for hjælp og tør ikke efterspørge deres ret. Sådan lyder det fra socialrådgivere i jobcentre. En af dem er Vinnie Eliasen, der er ansat i Hvidovre Jobcenter.

– Stort set alle borgere, vi møder, fortæller, at de ikke er kommet for at nasse eller snyde. Jeg er næsten altid nødt til at starte en samtale med at sige, at det ikke er min opfattelse, at de er kommet for at snyde, men for at få hjælp. Ingen har tidligere været begejstrede for at søge hjælp, men nu bliver der sat ord på det. Det kan godt bekymre mig, om der er borgere, der af samme grund afholder sig fra at søge enkeltydelser til deres børn, siger hun.

Vigtigt at møde folk med accept

At borgerne skammer sig er udtryk for et holdningsskred i samfundet, og det har uhensigtsmæssige konsekvenser, vurderer Vinnie Eliasen.

– I dag taler vi meget om krævementalitet, og her står folk på overførselsindkomst først for skud.  Men den negative holdning er kun med til at marginalisere folk og få dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Her er det fantastisk vigtigt, at vi som socialrådgivere møder folk med accept, og ikke tager de holdninger til os, siger hun.

Regeringens krig mod krævementalitet

Debatten om krævementalitet fik for alvor næring med kontanthjælpsmodtageren Carina, som viste sig at have lige så stort et rådighedsbeløb til sig selv og sin datter som en ufaglært arbejder. Og debatten blev senere fulgt op af både socialminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) krig mod krævementaliteten.

Debatten har gjort mere skade end gavn

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post mener, at debatten om hjælp til folk på offentlig forsørgelse har fået et forkert fokus, som har gjort mere skade end gavn.

– Man må ikke glemme, at kontanthjælpsmodtagere også følger med i debatten. Og at det selvfølgelig påvirker dem, at det mere end antydes, at de er nogle dovenlarser, som har beregnet sig frem til, at det slet ikke kan betale sig for dem at lave noget, og at det er derfor, de er på kontanthjælp, siger Bettina Post og uddyber:

– Det er en grotesk forestilling, som pålægger kontanthjælpsmodtagerne ikke kun at være ulykkelige over, at de ikke kan finde en arbejdsgiver, som vil ansætte dem, men også at skamme sig over det. Og det var faktisk ikke meningen med kontanthjælpen. Meningen var jo netop, at ledige skulle sikres en ret til forsørgelse, som skal gøre, at de ikke har det dårligt, ikke må lide alvorlige afsavn og ikke skal føle sig som underhund. Det har de – næsten ekstatiske – liberalistiske debattører bare ikke forstået.

Rangerer lavest i samfundet

Jørgen Elm Larsen, der er professor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og har forsket i fattigdom og social eksklusion, mener, at det er bekymrende med den negative tone over for folk, der har brug for hjælp fra det offentlige.

– Den økonomiske krise har gjort det legitimt at sparke nedad, og derved er folk på overførselsindkomst blevet de nye syndebukke. Den holdning, der er i befolkningen, smitter af på folk, der modtager kontanthjælp. I forvejen rangerede de lavest i det danske samfund, og nu bliver de også udstillet som dem, der nasser på samfundet.

Og det er med til at stigmatisere folk, advarer Jørgen Elm Larsen

– Hvis folk føler sig ugleset, så går det ud over deres selvopfattelse. Det får man ikke folk i beskæftigelse af, og dermed fremmer man heller ikke deres muligheder. Modløshed er i det hele taget et problem, og når man så også får at vide, at man bare kræver, gør det bestemt ikke situationen bedre.

Læs også artikel i Politiken: Folk på overførselsindkomst er den nye syndebuk.