Sidste chance for at stemme om din nye overenskomst

Flere end 8.000 socialrådgivere har allerede stemt om den nye overenskomst. Det er rigtig flot, men vi skal have endnu flere med. Jo flere der stemmer, jo stærkere står vi sammen om resultatet.

Sidste chance for at stemme om din nye overenskomst

Afstemning er slut. 8827 har stemt om OK18. Fredag den 1. juni kl. 12:00

Så skynd dig at stemme, hvis du ikke allerede har gjort det. Og mind lige dine kollegaer om, at de skal nå at stemme inden fredag kl. 12.00.

Hvis du er kommunalt, regionalt eller privat ansat eller jobsøgende, skal du stemme om resultatet på det kommunale og regionale område. Hvis du er ansat i staten, skal du stemme om resultaterne på det statslige område.

Den nye overenskomst betyder blandt andet, at du får en reallønstigning, højere pension, og at din løn fremover vil følge lønudviklingen i den private sektor.

Hovedbestyrelsen anbefaler enstemmigt at stemme JA til overenskomstresultatet. På socialraadgiverne.dk/ok18 kan du læse meget mere om OK18- resultaterne.

Sådan stemmer du

Den 17. maj blev der sendt en mail til alle stemmeberettigede medlemmer med et direkte link til afstemningssiden. Følger du linket, skal du kun indtaste din fødselsdato (ddmmåå), så er du klar til at stemme.

NemID

Du kan også gå ind på socialraadgiverne.dk/OK18, klikke på ”stem her” og logge på med NemID.

Stem senest 1. juni kl. 12

Du kan stemme frem til kl. 12.00 (middag) fredag den 1. juni, og afstemningsresultatet offentliggøres onsdag den 6. juni.

Hvis du har spørgsmål til selve afstemningen, kan du kontakte sekretariatet på 70 10 10 99.