Satspuljeaftale er et gennembrud for Sverigesmodellen
Den nye satspuljeaftale indeholder blandt andet 96 millioner kroner til at udbrede den såkaldte Sverigesmodel med lavere sagstal og tættere kontakt til udsatte familier. Udbredelsen af modellen er et gennembrud for den forebyggende indsats, mener DS.
Satspuljeaftalen på det sociale område, som blev indgået sent natten til onsdag, indeholder blandt andet 96 millioner kroner til at udbrede den såkaldte Sverigesmodel.
Udbredelsen af modellen kan blive afgørende for børneområdet, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
– Sverigesmodellen er et gennembrud i kampen for at sikre en forebyggende, håndholdt indsats for – og langt tættere kontakt til – udsatte børn og deres familier. Den indsats er satspuljemidlerne med til at understøtte. Det er enormt positivt, at politikerne har fået øjnene op for, at det kan betale sig at investere i det sociale arbejde, siger hun.
I Sverigesmodellen må socialrådgiverne højst have 20-25 børnesager hver for at kunne arbejde forebyggende. De færre sager på den enkelte socialrådgivers bord muliggør en tættere opfølgning på børnene og familierne, samt et tættere tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker og kommunens PPR-psykologer samt skoler og dagtilbud.
Derudover indebærer modellen, at der skal arbejdes mere netværksorienteret og at der skal etableres nye pædagogiske indsatser med større fokus på familiebehandling.
Langsigtet styrkelse af indsatsen
På sigt kan denne styrkelse af indsatsen frigøre ressourcer på kommunalbudgetterne, viser erfaringerne fra Herning Kommune.
– Hvis andre kommuner inddrager Hernings erfaringer – og vel at mærke selv investerer nogle midler – kan pengene fra satspuljen sagtens skabe permanente forbedringer af indsatsen for de udsatte børn, mener Majbrit Berlau.
Hun hæfter sig også ved, at Sverigesmodellen giver rum til en høj grad af faglig selvbestemmelse.
– Det her er ikke en rigid model, som trækkes ned over hovedet på kommunerne. Sverigesmodellen indeholder nogle rammer og retningslinjer, som sikrer, at socialrådgiverne får mulighed for at udøve deres faglighed, understreger hun.
Undersøgelse af voksen-indsats kan styrke forebyggelsen
Satspuljeaftalen på det sociale område fordeler i alt 607 millioner kroner. Heriblandt fem millioner kroner over to år til videreudvikling af samfundsøkonomiske modeller som Skandia-modellen, der kan beregne de økonomske effekter af tidlige, forebyggende sociale indsatser.
Dette kan på sigt føre til en styrket forebyggende indsats på voksenområdet, vurderer Majbrit Berlau
– Vi har allerede flere undersøgelser, som viser, at den tidlige forebyggende indsats på voksenområdet betaler sig. Derfor er det særdeles interessant, at der nu afsættes midler til at foretage praksisnære undersøgelser i kommunerne.
Gravide misbrugere skal selv sige ja til behandling
Satspuljeaftalen giver også 27,5 millioner kroner over fire år til behandling af gravide misbrugere.
Før aftalen blev indgået, var der lagt op til tvangsbehandling, men ifølge aftalen skal de gravide misbrugere selv sige ja til en behandling, som indebærer, at de kan tilbageholdes.
– Det kræver meget stærk faglighed og høj retssikkerhed, men vi er glade for, at de har lyttet til os som fagpersoner og har lavet en mildere model, siger Majbrit Berlau.
Fra 2016-2019 afsættes i satspuljeaftalen 31,6 millioner kroner til ”housing first” for hjemløse.
– Det er godt, at der gives midler til en strategi, som vi ved virker. Men for at indsatsen skal virke, kræver det, at der er boliger, som er til at betale for borgerne, siger DS-formanden.
Kritik: Sociale indsatser skal på Finansloven
Aftalen afsætter desuden 47 millioner kroner frem til 2019 til de regionale centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Dermed undgår centrene at lukke, som det ellers har været frygtet.
Majbrit Berlau glæder sig over, at centrene består, men kritiserer, at behandling af udsatte borgere finansieres via satspuljen i stedet for Finansloven.
– De sociale indsatser er ekstremt vigtige, og besparelser på dem kan medføre enorme udgifter for samfundet. Derfor er det dybt kritisabelt, at disse tilbud skal finansieres via satspuljemidlerne, for det er indsatser, som der er permanent behov for.
Vigtig indsprøjtning til ressourceforløb
I satspuljeaftalen for beskæftigelsesområdet gives i alt 406 millioner kroner, som skal bringe flere borgere ind på arbejdsmarkedet.
Her roser Majbrit Berlau blandt andet tilførslen af 105 millioner kroner over fire år til brobygningsforløb, som skal sikre udsatte unge fodfæste på uddannelsesinstitutionerne, samt at der afsættes godt 49 millioner kroner over fire år til at styrke ressourceforløbene for udsatte ledige.
– Det er en vigtig indsprøjtning, som kan være med til at styrke kommunernes implementering af ressourceforløbene. Det er der absolut behov for. Midlerne burde dog være givet som tilskud på finansloven og ikke som tidsbegrænsede midler via satspuljen. Det er indsatser, der kræver langsigtede investeringer, understreger hun.