Sammen mod vold: Ny fælles indsats på de kommunale arbejdspladser
Ingen skal føle sig utrygge eller være bange for at gå på arbejde. KL og Forhandlingsfællesskabet har aftalt en fælles indsats over hele landet, som skal inspirere kommunerne til at gøre mere for at forebygge og håndtere vold, trusler og chikane.
Fælles indsats, der forebygger fysisk og psykisk vold
KL og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at det er uacceptabelt, at kommunalt ansatte bliver udsat for:
- fysisk vold
- psykisk vold
- trusler
- chikane fra borgere, herunder digital chikane
Derfor har KL og Forhandlingsfællesskabet aftalt en indsats, der skal forebygge det, men også sikre, at kommunerne bliver bedre til at tage hånd om medarbejdere, når det sker.
Tjek redskaber og muligheden for at deltage i et netværk
Netværk mod: Vold, trusler & chikane
På netværksmøderne får I støtte til kortlægning, viden om måder at forebygge på og sparring til jeres arbejdsgruppe. Det er gratis at deltage i netværket.
Der bliver oprettet et forløb i København og et i Aarhus med fire møder hvert sted.
Find ansøgningsskema til netværkene her
Online introduktionsmøde
Er I i tvivl om netværket er noget for jer? Så deltag i et uforpligtigende online informationsmøde. Her får I meget mere viden om netværket og mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmeld dig informationsmødet d. 29 september kl. 8.30-9.15
Redskaber: Guides og startkort
Sammen mod vold anbefaler, at I begynder med nogle guides og startkort fra BFA Velfærd og Offentlig administration.
Det kan inspirere jer til at arbejde systematisk med:
- risikovurdering
- beredskabsplaner
- psykisk førstehjælp
- og meget mere