Sagsbehandlerskift skader udsatte lediges jobchancer
Nyt forskningsprojekt viser, at sagsbehandlerskift mindsker aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres chance for at komme i job med 22 procent. Også troen på de ledige har stor effekt. Rapport understreger behovet for de rigtige redskaber, påpeger DS.
Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager får en ny sagsbehandler, mindsker det kontanthjælpsmodtagerens mulighed for at komme i arbejde med 22 procent.
Det konkluderer en ny rapport, ”Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer,” baseret på det såkaldte Beskæftigelses Indikator Projekt. Rapporten, som er lavet af Væksthusets Forskningscenter, viser også, at 40 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som projektet omfatter, har oplevet mindst ét sagsbehandlerskift.
– Vi har nu et forskningsmæssigt belæg for at sige, at sagsbehandlerskift er en kritisk faktor i forhold til kontanthjælpsmodtageres jobmuligheder,” fastslår Charlotte Hansen, ph.d. og forskningschef fra Væksthusets Forskningscenter.
”Rapport viser betydningen af relationer”
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, er ikke overrasket over, at sagsbehandlerskift skader beskæftigelsesindsatserne.
– Vi ved, at en kontinuerlig indsats, hvor der opstår en tillidsfuld relation mellem borgeren og sagsbehandleren, gør det nemmere at rykke borgeren, siger hun.
Dansk Socialrådgiverforening har gennem flere år arbejdet for, at alle udsatte ledige kun skal have én koordinerende sagsbehandler og én plan.
– Det vil give rigtig god mening, hvis socialrådgiveren kan følge borgeren på tværs af organisation og forvaltninger, men det kræver forenklinger af både regler og organisering, siger Majbrit Berlau.
Rapport: Tro på ledige øger jobchancer
Forskningsprojektet er blandt andet baseret på svar fra en lang række sagsbehandlere, der arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Sagsbehandlerne er blevet spurgt om, hvorvidt, de tror, at udvalgte af deres borgere vil komme i job inden for det næste år.
På baggrund af svarene og de pågældende kontanthjælpsmodtageres jobsituation i det følgende år, konkluderer rapporten, at en kontanthjælpsmodtagers chance for at komme i job øges med 33 procent, hvis sagsbehandleren har tiltro til den lediges jobmuligheder.
– Det betyder, at hvis du sender den samme kontanthjælpsmodtager ind til to forskellige sagsbehandlere, og den ene tror på vedkommendes jobchance, og den anden ikke gør, vil grundsynet alene betyde, at kontanthjælpsmodtageren er stillet 33 procent bedre hos den person, der tror på personens jobmulighed, mener forskningschef Charlotte Hansen.
DS: Job-tiltro afhænger af redskaber
Socialrådgivernes tro på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan komme i job, afhænger dog i høj grad af, om socialrådgiverne mener, at de tilbud, der er til rådighed, giver mening for den enkelte kontanthjælpsmodtager, vurderer Majbrit Berlau.
– Hvis en socialrådgiver kan sende en borger i praktik i en virksomhed, hvor der er reelle jobåbninger, og hvor tilbudsviften og rammerne for beskæftigelsesindsatsen er i orden, så er det selvsagt lettere at have tiltro til, at det kan lykkes for borgeren at komme i beskæftigelse.