Region Nord holder igen Fagligt Udsyn – ses vi?

Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag d. 8. marts 2024, hvor Region Nords holder mini-socialrådgiverdage ”Fagligt udsyn 2024”. Temaet er ”Vores fag – fremtidens gode arbejdsliv”.

”Fagligt udsyn” er en hel dag med spændende oplæg og workshops målrettet netop vores fag. Denne gang under overskriften: ”Vores fag – fremtidens gode arbejdsliv”. Som overskriften måske også røber, vil der være fokus på de gode socialrådgiverarbejdspladser, hvad der skal til for at tiltrække os som faggruppe og hvad der skal til for, at vi har lyst til at blive samme sted i længere tid.

Dagen er for alle medlemmer, også studerende. I får yderligere information samt mulighed for at tilmelde jer i arrangementskalenderen, som udsendes i starten af 2024. Men vi kan allerede nu fortælle, at det sker fredag den 8. marts på Golf Hotellet Viborg. Og I må selvfølgelig meget gerne sprede budskabet til jeres kollegaer allerede nu.

Vi håber at se rigtig mange af jer og jeres kollegaer til en hyggelig og lærerig dag i selskab med en masse socialrådgivere og socialrådgiverstuderende fra hele Region Nord.

Med venlig hilsen
Trine Quist og Betina Agger
Formandsskabet i DS Region Nord