Voldspolitik og retningslinjer

På alle arbejdspladser, hvor der er risiko for vold eller trusler, har arbejdsgiveren pligt til at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Det er for at reducere antallet og alvorligheden af voldsepisoder mest muligt.

Medarbejderne skal have kendskab til konfliktnedtrapning, der skal være flugtveje og alarmsystemer, og de skal sikres adgang til fysisk og psykisk førstehjælp. En voldspolitik kan indeholde en definition af, hvad man på arbejdspladsen opfatter som vold, samt en målsætning, der beskriver, hvad arbejdspladsen ønsker at opnå med voldspolitikken.

Alle offentlige arbejdspladser skal have retningslinjer for arbejdspladsens identificering, forebyggelse og håndtering af vold (samt mobning og chikane). Det fremgår af Aftale om Trivsel og Sundhed, som gælder for kommuner og regioner, samt af statens samarbejdsaftale.

Arbejdsmiljøorganisationen/Samarbejdsudvalg/MED-udvalg

Arbejdsmiljøorganisationen har ansvar for at arbejde med foranstaltninger, der kan forebygge vold og trusler.

MED-udvalget skal udarbejde retningslinjer for vold, mobning og chikane, der vedrører identifikation, forebyggelse og håndtering af disse problemer, for eksempel om følgende:

• Tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder kobling af voldsforebyggelse med udvikling af den socialfaglige indsats
• Indretning af lokaler, adgangsveje, mødelokaler, herunder flugtveje
• Tekniske løsninger, herunder alarmer, overvågning, vagter
• Oplæring og instruktion af nye medarbejdere
• Vedligeholdelse og udvikling af kompetencer i konfliktløsning og kommunikation
• Information og dialog om vold, trusler og chikane
• Beskrivelse af, hvordan man skal handle i tilfælde af vold, trusler og chikane
• Procedurer for registrering og erfaringsopsamling på episoder med vold, trusler og chikane
• Procedurer for anmeldelse af vold og trusler som arbejdsulykke og til politi
• Psykologbistand til ofre og vidner og debriefing og information af kolleger, m.fl.
• Erfaringsefterbehandle konkrete volds- og trusselssituationer med henblik på at øge sikkerheden.

I udvikling af voldsforebyggelsespolitik og retningslinjer er det meget relevant at inddrage ekspertbistand. Det kan være den lokale politistation, politiets lokalråd og kredsråd. Det kan også være en god idé at inddrage et sikkerhedsfirma og en krisepsykolog.

Arbejdsgiveren skal forebygge arbejdsrelateret vold, der sker uden for arbejdstiden.

Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, forebygges. Reglerne skal være med til at sikre, at ansatte ikke bliver udsat for vold, trusler og anden krænkende adfærd på grund af deres arbejde, uanset hvor og hvornår dette finder sted.

Reglerne fremgår af Arbejdstilsynets vejledning om vold.

Arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid omfatter også trusler og anden krænkende adfærd, også trusler og krænkelser, der fremsættes digitalt. Læs mere om definitionen på trusler og vold og om udhængning i det offentlige rum.

Arbejdsgiveren har pligt til at risikovurdere

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid forebygges.

Følgende kan være tegn på, at der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden:

• Der har været tidligere episoder med ansatte, der har været udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden
• Ansatte er i arbejdstiden blevet udsat for trusler om vold uden for arbejdstiden
• Ansatte kan forvente at møde borgere uden for arbejdstiden, der er vrede på grund af sagsbehandlingen

Vurderingen skal foretages i forbindelse med den almindelige vurdering af arbejdsmiljøet, for eksempel i APV-arbejdet og i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.

Arbejdsgiveren har pligt til at vejlede de ansatte

Hvis der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at der fastsættes retningslinjer for og vejledes i, hvordan de ansatte kan håndtere tilløb til og episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

Retningslinjer og vejledning kan for eksempel handle om:

• Hensigtsmæssig samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation
• Hvordan medarbejderne kan se og handle hensigtsmæssigt på advarselssignaler fra potentielt voldelige borgere
• Konkret adfærd under optrappede arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden
• Hensigtsmæssig håndtering af trusler og anden krænkende adfærd fremsat digitalt, for eksempel i sms, på e-mail, hjemmesider eller sociale medier

Arbejdsgiveren skal ikke instruere om eller på anden måde gennemføre forebyggelsestiltag i forhold til medarbejdernes private forhold eller ageren i fritiden, herunder medarbejderes valg af transportvej, boligforhold, indkøbsvaner, hobby, familieforhold eller lignende.

Selvom de ansatte har fået vejledningen, er de ikke forpligtede til at følge denne, da arbejdsgiveren ikke har instruktionsbeføjelser over de ansatte i deres fritid.

Krisehjælp

Arbejdsgiveren har ikke pligt til at iværksætte førstehjælp i tilfælde af, at medarbejderen udsættes for vold uden for arbejdstiden.

Hjælp til politianmeldelse

Når en voldsepisode finder sted uden for arbejdstiden, er den skadelidte selv ansvarlig for en eventuel anmeldelse til politiet.

En arbejdsgiver, der har fået kendskab til en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, har dog pligt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til at politianmelde voldsepisoden, hvis den ansatte ønsker det. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at være opsøgende i forhold til at få kendskab til, om episoderne har fundet sted.

» Læs mere om politianmeldelse