Råd til arbejdspladsen om voldsramte

Forstå reaktioner på vold

Det er normalt at reagere med krisesymptomer på vold og trusler. Som regel gennemløbes en chokfase, en reaktionsfase, en reparationsfase og en nyorienteringsfase. De enkelte faser kan gennemløbes hurtigt eller vare i længere tid. Det afhænger af chokkets karakter og af individuelle reaktionsmønstre.

De psykiske reaktioner kan for eksempel være angst, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, hovedpine, rysteture, hjernebanken, muskelspændinger, kvalme og følelsesudbrud.

Hvis der er tale om meget voldsomme og/eller ubehandlede voldsepisoder, kan det på længere sigt eventuelt resultere i en posttraumatisk stressreaktion (PTSD).

Giv førstehjælp og krisehjælp

Arbejdspladsen har pligt til at kunne yde hurtig psykisk førstehjælp hos særligt udpegede kolleger. Få den voldsramte til at fortælle om episoden så hurtigt som muligt, og gerne gentagne gange. En arm om skulderen og en omfavnelse er guld værd.

Arbejdspladsen skal også kunne yde fysisk førstehjælp, hvis medarbejderen er blevet fysisk skadet.

Sørg for, at der er en person, der giver konkret støtte til den voldsramte, følger ham/hende på hospitalet eller hjem og ringer til familien. Den voldsramte bør ikke være alene i det første døgns tid. Se også Socialt udviklingscenter SUS’ pjece målrettet pårørende til voldsramte: Når din pårørende er blevet ramt på sit arbejde.

Det er meget vigtigt at lederen tager situationen alvorligt og bakker meget tydeligt op om den medarbejder det er gået ud over. Hvis lederen bagatelliserer overgrebet, kan det opleves som endnu et svigt, og det kan være med til at medarbejderens symptomer forværres og forlænge en sygdomsperiode.

I de fleste tilfælde vil det være godt at få henvisning til psykolog, som kan følge op med professionel krisehjælp, også selvom den voldsramte umiddelbart afslår det.

En professionel krisebehandling anbefales, da det har vist sig, at den voldsramte hurtigere får bearbejdet situationen, lettere undgår kroniske eftervirkninger og hurtigere vender tilbage til arbejdspladsen.

Mange arbejdspladser har en gratis krisehjælpsordning. Sygesikringen giver også tilskud til psykologsamtaler blandt andet ved vold, røveri og overfald.

» Læs Arbejdstilsynets vejledning om vold

Overvej arbejdsmæssige ændringer

Lederen bør sammen med den voldsramte medarbejder overveje, om der skal ske midlertidige eller mere permanente ændringer af medarbejderens arbejdsopgaver. Skal medarbejderen fritages for en bestemt borgerkontakt, eller eventuelt placeres i en helt anden funktion?

Anmeld arbejdsulykke

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde trusler og vold som en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet senest ni dage efter skadelidtes første fraværsdag, hvis medarbejderen ikke er i stand til at arbejde i mindst en dag ud over tilskadekomstdagen.

Arbejdsgiver har også pligt til anmeldelse til arbejdspladsens forsikringsselskab/forsikringsenhed, hvis der er behandlingsudgifter (for eksempel til psykologhjælp), eller hvis der er risiko for varigt mén og/eller erhvervsevnetab eller hvis medarbejderen ikke har genoptaget arbejdet i fuld sædvanligt omfang senest fem uger efter episoden.

Bemærk, at det kun er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har ret til at afgøre, om der er tale om en arbejdsulykke.

» Læs mere om arbejdsskader.

Overvej at søge offererstatning

Offererstatningsloven giver mulighed for at få erstatning, hvis sagen anmeldes til politiet inden 72 timer, og der i straffesagen mod skadevolderen nedlægges påstand om erstatning. I visse tilfælde kan man få dispensation for politianmeldelsen.

» Læs mere om offererstatning.

Overvej politianmeldelse

Som udgangspunkt bør arbejdspladsen anmelde vold og trusler til politiet. Straffelovens bestemmelser om vold mod ansatte i offentlig tjeneste giver mulighed for at straffe voldsudøveren med bøde eller fængsel. Volden skal være udøvet i forbindelse med jobbets udførelse og med forsæt om at gøre skade.

Det bør være arbejdspladsen, der anmelder sagen til politiet, og ikke medarbejderen selv. Vær opmærksom på fristen på 72 timer for anmeldelse, hvis der søges om offererstatning.

» Læs mere om politianmeldelse.

Intern registrering og læring

Alle tilfælde af vold og trusler, men også mindre episoder, der kan karakteriseres som ’nærvedulykker’, bør registreres i arbejdspladsens interne system.

Registreringen skal bruges til at evaluere og lære af episoden: Hvad skete der? Hvorfor skete det? Kunne man have gjort noget anderledes? Kunne situationen være forhindret? Kan arbejdspladsen lære noget, som kan bruges til at forebygge, at en tilsvarende situation sker igen?

Det er arbejdsmiljørepræsentanten og den arbejdsmiljøansvarlige leder, der skal drøfte, om voldsepisoden giver anledning til at justere på retningslinjerne for forebyggelse og håndtering af voldsepisoder. Drøftelsen kan foregå i MED-udvalget/arbejdsmiljøudvalget.

» Læs mere om voldsforebyggelse.