Handlemuligheder på arbejdspladsen

• Vær opmærksom på medarbejdere, der har vanskelige sager med borgere, og vær med til at forebygge, at problemet eskalerer.
• Udhængning af en socialrådgiver fører somme tider til deciderede trusler eller chikane. Derfor skal I også have en opdateret og velkendt voldspolitik.
• Tag problemet alvorligt. Det er meget ubehageligt at blive hængt ud med navn i det offentlige rum. Medarbejderen kan føle sig stærkt krænket og handlingslammet, da ytringer på en hjemmeside eller lignende ikke forsvinder af sig selv.
• Tal om det, giv tydelig ledelsesmæssig opbakning, og tilbyd om nødvendigt psykologbistand, krisehjælp mv., så medarbejderen ikke føler sig overladt til sig selv.
• Overvej om borgeren skal have en anden sagsbehandler, eller om der er andre muligheder for at genskabe den gode relation til borgeren. For eksempel kan borgeren inviteres til et informationsmøde med henblik på at høre borgerens klagepunkter, fjerne misforståelser og afstemme forventninger for samarbejdet fremover. Her kan man også forklare om klage- og ankesystemet. I den forbindelse kan man foreslå, at borgeren fjerner sine angreb fra internettet m.v.
• Alternativt bør arbejdsgiveren rette henvendelse til borgeren eller hjemmesideudbyderen og bede om at få fjernet oplysningerne med henvisning til, at de er usande, krænkende, private eller følsomme, og at ytringerne ikke har nogen positiv effekt i forhold til at løse det problem, som borgeren har.
• Hvis denne kontakt ikke får borgeren eller hjemmesiden til at fjerne ytringerne, skal det afklares, hvilken instans det er relevant at bringe sagen videre til. Det kan være politiet, Datatilsynet, Pressenævnet eller civilt søgsmål.
• Lav så grundig dokumentation af problemet som muligt, så politiet, Datatilsynet mv. kan efterforske og afgøre sagen. Det kan for eksempel være at lave screendumps af hjemmesiden.
• Overvej hvordan I kan forebygge, at medarbejderne bliver udsat for at blive hængt ud. Det er en god idé at sikre løbende kompetenceudvikling, supervision og kurser i konflikthåndtering.

Der er en række lovkomplekser, der kan være relevante i sager om udhængning. Det kan være persondataloven, straffeloven, arbejdsskadeloven, arbejdsmiljøloven samt ytringsfriheden.

Det kan være ret uoverskueligt, hvad der er lovligt og ulovligt, så herunder er nogle eksempler på forskellige typer udhængning, og dermed veje at gå:

• Offentliggørelse af private eller følsomme oplysninger, som for eksempel oplysning om sygdom, gæld, seksualitet, politisk overbevisning, eller portrætfotos må ikke ske uden tilladelse. Her kan arbejdsgiveren klage til Datatilsynet, som har mulighed for at kræve rettelse eller sletning af oplysningerne.
• Hvis der er tale om deciderede trusler, eller hvis medlemmet bliver syg på grund en sådan hændelse, skal det anmeldes som en arbejdsskade af arbejdspladsen (hvis der er tale om trusler), af medlemmets læge (hvis der er tale om sygdom) eller af Dansk Socialrådgiverforening (hvis arbejdspladsen eller lægen ikke kan/vil). Man er dog ikke sikret en anerkendelse eller en erstatning. Her på hjemmesiden kan du læse gode råd til voldsramte.
• Hvis udhængningen indeholder deciderede trusler om vold, eller har karakter af stalking (systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane), skal dette anmeldes til politiet.
• Meningstilkendegivelser er ikke ulovlige, men er omfattet af ytringsfriheden. Det kan for eksempel være ytringer, som ikke kan bedømmes faktuelt til at være rigtige eller forkerte. For eksempel er udtalelser om, at en navngiven medarbejder ’er en skændsel for virksomheden’ eller ’socialrådgiveren virker sur og uoplagt’, lovlige.
• Ringeagtsytringer kan for eksempel være at blive kaldt et fjols eller dum, eller grove forhånelser. Her kan arbejdsgiveren kontakte hjemmesiden/avisen/mediet for at få fjernet ringeagtsytringen. De fleste sociale medier og debatfora på internettet har kodekser for acceptabel adfærd, der kan henvises til. Ringeagtsytringer er normalt ikke en politisag, men henvises til et civilt søgsmål. I tvivlstilfælde bør arbejdsgiveren bruge juridisk bistand for at vurdere, om der er tale om en ulovlig ytring samt eventuelle handlemuligheder. Se nedenfor om forhold, der er vigtige at være opmærksom på.
• Anklage om ulovligheder, som medarbejderen ville kunne blive afskediget for at have begået, hvis anklagen var rigtig: Hvis medarbejderen uretmæssigt bliver anklaget for at have foretaget ulovlige handlinger, for eksempel fabrikeret falske dokumenter, så skal sagsbehandlingen undersøges, og der skal findes dokumentation for, at dette er usandt. Arbejdsgiver kan politianmelde den falske anklage skriftligt sammen med al dokumentation som være en injurierende sigtelse. Bemærk at en sådan anmeldelse vil resultere i, at politiet også skal efterforske medarbejderens sagsbehandling.

Nogle forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på

Ytringsfriheden er en grundlovssikret rettighed, der vejer tungt. Man skal kunne tåle en hel del som offentligt ansat.

Det skal nøje overvejes, om det er meningsfuldt at anlægge injuriesag (civilt søgsmål). Det kan medføre endnu mere offentlig omtale, og det kan give borgeren endnu et rum at ytre sig negativt i. Begge dele kan være følelsesmæssigt belastende. Man skal tænke sig godt om. Det kan i nogle tilfælde være mere effektivt at ignorere hjemmesiden end at indlede en kamp.

Fra starten af 2017 er det dog med Respektpakken blevet indført, at politiet i højere grad skal efterforske og lægge op til offentlige påtaler, når offentligt ansatte bliver hængt ud.

• Arbejdstilsynets kampagne om Digital chikane indeholder gode råd til arbejdsgiver og til den enkelte medarbejder om forebyggelse og håndtering.
• Politiets hjemmeside med råd og vejledning om røveri, vold, overfald, hadforbrydelser, chikane og stalking
• På Politiets hjemmeside under hver politikreds kan du finde politiets lokalråd, som findes i hver kommune, samt kredsråd, som dækker flere kommuner, og som er et omdrejningspunkt i det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde
• På Facebook kan du anmelde misbrug og overtrædelser af politikker på Facebook. Læs mere på Facebooks egen side.
• Datatilsynet behandler sager under persondataloven, og på deres hjemmeside finder du en lang række oplysninger om personfølsomme oplysninger. De har også en side om  sociale netværk.
• Pressenævnet behandler sager under medieansvarsloven. Læs mere på Pressenævnets hjemmeside
• Digitalt Ansvar: Værktøjer til håndtering af digital chikane på private arbejdspladser