Handlemuligheder på arbejdspladsen

• Vær opmærksom på medarbejdere, der har vanskelige sager med borgere, og vær med til at forebygge, at problemet eskalerer.
• Udhængning af en socialrådgiver fører somme tider til deciderede trusler eller chikane. Derfor skal I også have en opdateret og velkendt voldspolitik.
• Tag problemet alvorligt. Det er meget ubehageligt at blive hængt ud med navn i det offentlige rum. Medarbejderen kan føle sig stærkt krænket og handlingslammet, da ytringer på en hjemmeside eller lignende ikke forsvinder af sig selv.
• Tal om det, giv tydelig ledelsesmæssig opbakning, og tilbyd om nødvendigt psykologbistand, krisehjælp mv., så medarbejderen ikke føler sig overladt til sig selv.
• Overvej om borgeren skal have en anden sagsbehandler, eller om der er andre muligheder for at genskabe den gode relation til borgeren. For eksempel kan borgeren inviteres til et dialogmøde med henblik på at høre borgerens klagepunkter, fjerne misforståelser og afstemme forventninger for samarbejdet fremover. Her kan man også forklare om klage- og ankesystemet. I den forbindelse kan man foreslå, at borgeren fjerner sine angreb fra internettet m.v.
• Alternativt bør arbejdsgiveren rette henvendelse til borgeren eller hjemmesideudbyderen og bede om at få fjernet oplysningerne med henvisning til, at de er usande, krænkende, private eller følsomme, og at ytringerne ikke har nogen positiv effekt i forhold til at løse det problem, som borgeren har.
• Hvis denne kontakt ikke får borgeren eller hjemmesiden til at fjerne ytringerne, skal det afklares, hvilken instans det er relevant at bringe sagen videre til. Det kan være politiet, Datatilsynet, Pressenævnet eller civilt søgsmål.
• Lav så grundig dokumentation af problemet som muligt, så politiet, Datatilsynet mv. kan efterforske og afgøre sagen. Det kan for eksempel være at lave screendumps af hjemmesiden.
• Overvej hvordan I kan forebygge, at medarbejderne bliver udsat for at blive hængt ud. Det er en god idé at sikre løbende kompetenceudvikling, supervision og kurser i konflikthåndtering.

Der er en række lovkomplekser, der kan være relevante i sager om udhængning. Det kan være persondataloven, straffeloven, arbejdsskadeloven, arbejdsmiljøloven, presseloven samt ytringsfriheden.

Det kan være ret uoverskueligt, hvad der er lovligt og ulovligt, så herunder er nogle eksempler på forskellige typer udhængning, og dermed veje at gå:

• Offentliggørelse af private eller følsomme oplysninger, som for eksempel oplysning om sygdom, gæld, seksualitet, politisk overbevisning, eller portrætfotos må ikke ske uden samtykke. Her kan arbejdsgiveren klage til Datatilsynet, som har mulighed for at kræve rettelse eller sletning af oplysningerne.
  Hvis der er tale om deciderede trusler, eller hvis medlemmet bliver syg på grund en sådan hændelse, skal det anmeldes som en arbejdsskade af arbejdspladsen eller af egen læge.
• Hvis udhængningen indeholder trusler om vold, eller har karakter af stalking (systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane), skal dette anmeldes til politiet.
• Meningstilkendegivelser er omfattet af ytringsfriheden, og dermed ikke ulovlige. Det kan for eksempel være ytringer, som ikke kan bedømmes faktuelt til at være rigtige eller forkerte. For eksempel er udtalelser om, at en navngiven medarbejder ’er en skændsel for virksomheden’ eller ’socialrådgiveren virker sur og uoplagt’, lovlige.
• Værdidomme (tidligere kaldet ringeagtsytringer) kan for eksempel være at blive kaldt et fjols eller dum, eller grove forhånelser. Her kan arbejdsgiveren kontakte hjemmesiden/avisen/mediet om at få fjernet ytringen. De fleste sociale medier og debatfora på internettet har klagemuligheder, der kan henvises til. Værdidomme er normalt ikke en politisag, men henvises til et civilt søgsmål. I grove tilfælde og i tvivlstilfælde bør arbejdsgiveren bruge juridisk bistand for at vurdere, om der er tale om en ulovlig ytring samt eventuelle handlemuligheder. Hvis man er i tvivl, kan man altid politianmelde.
• Beskyldninger om ulovligheder, som medarbejderen ville kunne blive afskediget for at have begået, hvis beskyldningen var rigtig: Hvis medarbejderen fx uretmæssigt bliver anklaget for at have foretaget ulovlige handlinger, for eksempel fabrikeret falske dokumenter, så skal det undersøges, og der skal findes dokumentation for, at dette er usandt. Arbejdsgiver kan politianmelde den falske beskyldning skriftligt som være en injurierende sigtelse. Derefter kan politiet rejse offentlig påtale mod borgeren.

Nogle forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på

Ytringsfriheden er en grundlovssikret rettighed, der er central for demokratiet, hvor der skal være mulighed for debat og kritik. Man skal derfor kunne tåle mere som offentligt ansat.

Der er mange forskellige forhold der spiller ind i vurderingen af om en borgers ytring om en offentligt ansat er lovlig eller ulovlig. Blandt andet ser man på om ytringen fremsættes i lukkede eller åbne fora, og hensigten er at genere den offentligt ansatte, om ytringen omhandler den ansattes arbejdsmæssige eller private forhold samt hvor grov ytringen er. I afgørelsen af om der er tale om lovlig eller ulovlig handling efter straffeloven ser politi og domstol på det samlede billede.

Det skal nøje overvejes, om det er meningsfuldt at starte en politisag eller anlægge injuriesag (civilt søgsmål). Det kan medføre endnu mere offentlig omtale, og det kan give borgeren endnu et rum at ytre sig negativt i. Begge dele kan være følelsesmæssigt belastende. Man skal tænke sig godt om. Det kan i nogle tilfælde være mere effektivt at ignorere hjemmesiden end at indlede en kamp.

Siden 2017 er det med Respektpakken blevet indført, at politiet i højere grad skal efterforske og lægge op til offentlige påtaler, når offentligt ansatte bliver hængt ud. Jf. straffelovens paragraf 119a.

• Arbejdstilsynets kampagne om Digital chikane indeholder gode råd til arbejdsgiver og til den enkelte medarbejder om forebyggelse og håndtering.
• Politiets hjemmeside med gode råd om anmeldelse af vold, anmeldelse af trusler, anmeldelse af stalking
• På politiets hjemmeside under hver politikreds kan du finde link til politiets kredsråd, som er opdrejningspunkt for politiets samarbejde med kommunerne, herunder lokalråd, som er omdrejningspunkt i det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde.
• På Facebook kan du anmelde misbrug og overtrædelser af politikker på Facebook. Læs mere på Facebooks egen side.
• Datatilsynet behandler sager om persondataloven. Her finder du også råd om deling af billeder på sociale medier.
• Pressenævnet behandler sager under medieansvarsloven. Læs mere på Pressenævnets hjemmeside
• Digitalt Ansvar: Værktøjer til håndtering af digital chikane på private arbejdspladser