Hvad er udhængning?

Offentligt ansatte med myndighedsrolle over for borgere er særligt udsat for at blive hængt ud. Og det kan der være mange grunde til.

Når det ser ud til, at især offentligt ansatte med myndighedsrolle over for borgere er udsat for at blive hængt ud, kan det være et udtryk for, at borgeren føler sig afmægtig, handlingslammet, skuffet eller vred over mødet med det offentlige, og de krav, tilbud eller service, som de mødes med.

Der kan også være tale om forsøg på at placere skylden for borgerens egen ubehagelige situation hos sagsbehandleren.

Desuden kan borgeren have psykiske vanskeligheder, der indvirker på realitetsopfattelsen. Der kan også være tale om at borgeren er i sorg eller krise over at have mistet.

Endelig kan årsagen til, at der ses et stigende antal udhængninger, forklares med, at det er nemt. Internettet og de sociale medier giver hurtig adgang til at ytre sin mening. Når kommunikationen udelukkende foregår skriftligt, kan afsender og modtager af budskaberne ikke se den andens ansigtsudtryk, tonefald og kropssprog, som normalt er med til at moderere både det sagte og det forståede.

Må borgeren optage og offentliggøre samtaler med sagsbehandleren?

Dansk Socialrådgiverforening bliver undertiden spurgt, om borgeren må optage samtaler på møder med sagsbehandleren i forvaltningen. Det kan være både lyd- og videooptagelser.

Der er ingen love eller klare bestemmelser om dette spørgsmål.

Kommunen har ifølge ombudsmandens afgørelse ret til at sætte rammerne for de møder, som myndigheden holder. Kommunen kan derfor indføre retningslinjer om, at borgeren ikke har krav på at kunne foretage optagelser af møder og telefonsamtaler om sin egen sag, med mindre der er en saglig begrundelse for det.

En saglig begrundelse kan for eksempel være personlige forhold hos borgeren, der gør, at det vil være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at lade borgere foretage optagelser af samtaler med sagsbehandleren. For eksempel hvis borgeren har problemer med at huske eller koncentrere sig, eller hvis borgeren har fysisk eller mentalt svært ved at gøre notater under mødet. Der skal ske en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde.

Hvis borgeren optager samtaler uden sagsbehandlerens accept, så er det ikke strafbart, men det kan naturligvis skabe en dårlig relation mellem sagsbehandler og borger. Borgerens optagelse af en telefonsamtale eller et møde vil heller ikke kunne bruges som dokumentation for forvaltningens endelige afgørelse i borgerens sag. En samtale er kun en foreløbig vejledning.

Må borgeren offentliggøre optagede samtaler?

Borgeren må som udgangspunkt godt offentliggøre lydoptagelser af samtaler. Men det er i strid med injurielovgivningen at offentliggøre optagelsen, hvis optagelsen er krænkende for den anden part, for eksempel injurierende eller truende, og det er i strid med persondataloven, hvis optagelsen afslører fortrolige oplysninger, der ikke er borgerens egne.

Borgeren må som udgangspunkt godt offentliggøre videooptagelser af samtaler, hvis medarbejderen har givet samtykke hertil. Men hvis medarbejderen ikke har givet samtykke til det, eller hvis optagelsen afslører fortrolige oplysninger, der ikke er borgerens egne, så kan det være i strid med persondataloven. Hvis den offentliggjorte videooptagelse er krænkende for den anden part, for eksempel injurierende eller truende,  så kan det også være i strid med injurielovgivningen.

Hvad kan man gøre?

Kommunen kan indføre retningslinjer om, at borgeren ikke uden videre har ret til at optage samtaler med sagsbehandleren. Retningslinjerne bør også forklare, hvordan sagsbehandleren skal agere, hvis borgeren spørger om at optage en samtale, og hvordan kommunen konkret kan vurdere borgerens anmodning. Retningslinjerne bør også forklare, hvordan sagsbehandlere skal agere, hvis borgeren alligevel optager samtalen eller foretager en skjult optagelse.

Hvis der er tale om offentliggørelse af videooptagelser af samtaler, kan det anmeldes til Datatilsynet. Hvis der er tale om offentliggørelse af lyd- eller videooptagelser af samtaler, der er krænkende eller truende overfor sagsbehandleren, kan det anmeldes til politiet. Arbejdsgiveren bør stå for at foretage sådanne anmeldelser.

» Læs mere om politianmeldelser

Offentliggørelse af samtaler på for eksempel Facebook eller Youtube er belastende for relationen mellem borger og sagsbehandler, og kommunens ledelse bør forsøge at håndtere sådan en situation på en måde, der ikke eskalerer konflikten. Samtidig bør ledelsen tage hensyn til den sagsbehandler, der er blevet hængt ud. Offentliggørelse af samtaler kan naturligvis være meget følelsesmæssigt belastende for den sagsbehandler, det går ud over.

Hvis borgeren nærer mistillid til sagsbehandleren, og bruger det som argument for at optage samtaler, så er det en god idé, at opfordre borgeren til at bruge klagesystemet eller til at medbringe en bisidder. Den kan eventuelt også være en god idé at tilbyde borgeren en anden sagsbehandler.

Links
» Datatilsynet om Billeder på internettet
» DUKH: Praksisnyt 54 – Lydoptagelse af møder

Det er muligt for offentlige myndigheder at give afslag på anmodninger om aktindsigt hvis der ligger en chikanøs hensigt bag. Det er også muligt at undlade at udlevere den ansattes navn ved ansøgning om aktindsigt i personalesager.

Aktindsigt i personalesager – mulighed for anonymisering

Lov om offentlighed i forvaltningen giver mulighed for at borgere kan få aktindsigt i visse oplysninger i ansattes personalesager. Der kan gives aktindsigt i den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Men for offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere, fx ansatte på det sociale område, psykiatrien og kriminalforsorgen, er det muligt at anonymisere akterne i personalesagen, idet der skal tages hensyn til den ansattes tryghed ved vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres.

Når en borger søger aktindsigt i en konkret personalesag, skal den ansatte underrettes om det, herunder om hvem der har sendt anmodningen om aktindsigt. Arbejdsgiveren gøre den ansatte opmærksom på muligheden for, at den ansattes navn undtages, dvs. anonymiseres.

Vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres eller ej, foretages på baggrund af den ansattes egne bemærkninger. Hvis den ansatte udtaler sig imod udlevering af sit navn og dette er nærmere begrundet i væsentlige hensyn til den ansattes tryghed, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt afvise at udlevere oplysninger om den ansattes navn. Men det er dog ikke en tilstrækkelig begrundelse, at den ansatte føler sig utryg, at borgeren tidligere har udtalt sig hårdt eller at der foreligger en uoverensstemmelse mellem den ansatte og borgeren.

Eksempler på en borgers tidligere adfærd, som vil kunne begrunde at nægte aktindsigt i den ansattes navn. Det er fx hvis:

• borgeren tidligere har udsat den ansatte for vold, repressalier, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd
• den ansatte har udviklet en arbejdsrelateret psykisk belastningsreaktion e.lign., og at der derfor er risiko for at udlevering af navnet vil forværre den ansattes helbred.

Bemærk, at der ikke er tale om, at borgeren nægtes aktindsigt i indholdet i personalesagen, men at akterne om den ansattes personaleforhold bliver anonymiseret.

Når arbejdsgiveren har truffet afgørelse om at udlevere eller ikke udlevere navnet på den ansatte, skal den ansatte underrettes om det, herunder om hvilke oplysninger i personalesagen, der er udleveret.

Ovennævnte gælder også tidligere ansatte.

Afslag på aktindsigt motiveret af chikanøse hensigter

Offentlighedsloven giver desuden mulighed for, at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt, der er motiveret af chikanøse hensigter.

Det vil sige, at arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering af, om borgeren tidligere har udvist retsstridig eller chikanøs adfærd overfor myndigheden eller dens ansatte. Et afslag på aktindsigt kan dog ikke gives alene på baggrund af at borgeren er kritisk overfor myndigheden eller dens ansatte.

Eksempler på tidligere chikanøs adfærd, fx at borgeren:

• har sendt et uforholdsmæssig stort antal henvendelser (mails, telefonopkald) inden for kort tid til den ansatte,
• under møder har udvist en aggressiv eller intimiderende adfærd,
• har forfulgt den ansatte, enten fysisk, ved overvågning eller opsøger den ansatte privat,
• har lagt hadefulde opslag på sociale medier om navngivne personer, fotos eller video af den ansatte i private sammenhænge eller videregivelse af private personoplysninger om den ansatte.

Afslag på partsaktindsigt, hvis anmodningen antages at tjene et retsstridigt formål

Forvaltningsloven giver mulighed for, at anmodninger om partsaktindsigt kan afslås, hvis den er motiveret af retsstridige hensigter. Det er dog kun helt undtagelsesvist, at myndigheden kan afslå aktindsigt fra en part. Der skal være konkrete grunde til at antage at partens anmodning om aktindsigt alene tjener et retsstridigt formål eller lignende.

Links

» Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)

» Vejledning til offentlighedsloven (Justitsministeriet har i foråret 2024 lovet et tillæg til vejledningen om hvordan arbejdsgiver i praksis kan håndtere anonymisering og afslag på aktindsigt)