Gode råd hvis du oplever udhængning
10 gode råd om, hvordan du kan være med til at forebygge og håndtere det, hvis du bliver hængt ud.
Gode råd om forebyggelse
- Lad være med at være ven med dine borgere på Facebook og andre sociale medier. Begræns adgangen til din profil. Opret eventuelt en arbejdsprofil.
- Vær særlig opmærksom på sager, hvor du fornemmer, at samarbejdet med borgeren kan ende i problemer. Forklar tydeligt, hvordan borgeren kan bruge klage- og ankesystemerne.
- Skriv i journalen, hvis der er optakt til trusler om, at du bliver hængt ud på internettet eller lignende.
- Del dine bekymringer med din leder og dine kolleger og tal om, hvad du bør være særlig opmærksom i fremtiden. Få idéer til at forebygge eller bremse en eskalerende konflikt, så du kan genoprette en god dialog med borgeren.
- Foreslå eventuelt at borgeren får en anden sagsbehandler, så der kan startes på en frisk.
- Husk at en konflikt med en borger ikke er dit personlige problem, det er arbejdspladsens! Ofte skyldes borgerens utilfredshed et forhold, der stammer fra lovgivningen eller arbejdspladsens retningslinjer.
- Undgå så vidt muligt at lade dig påvirke følelsesmæssigt. En negativ ytring om dig siger måske mere om afsenderen, end den siger om dig.
Gode råd, hvis du bliver hængt ud
- Tag din egen oplevelse af situationen alvorligt, og hold fast i, at du ikke selv er skyld i den krænkende adfærd. Husk at bevare roen.
- Kontakt din leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og fortæl om det du har oplevet og spørg efter retningslinjerne på arbejdspladsen. Tag i mod støtte og tilbud om f.eks. krisehjælp eller sparring.
- Hvis du bliver hængt ud på internettet, så bed om hjælp til at få gemt beviserne. Det kan være din leder eller HR, der sørger for at tage fotos eller screendumps af krænkelsen.
- Enkeltstående krænkelser eller trusler, som har givet dig en sygdomsreaktion eller gjort dig arbejdsudygtig i en kortere eller længere periode, eller som har medført udgifter til fx psykologhjælp, betragtes som en arbejdsulykke, som arbejdsgiveren pligt til at anmelde.
- Flere mindre krænkelser, som sker over en længere periode, kan hobe sig op og på et tidspunkt udløse en sygdomsreaktion. Her kan du bede din egen læge om at få det anmeldt som en erhvervssygdom.
- Mindre hændelser bør noteres i arbejdspladsens interne registreringssystem som nærved-ulykker med henblik på analyse og fremtidig forebyggelse af lignende situationer.
Kontakt Dansk Socialrådgiverforening
Kontakt din tillidsrepræsentant eller Dansk Socialrådgiverforenings Medlemsservice, hvis du ikke mener, at arbejdsgiver løfter sit ansvar om at bakke dig op, eller ikke gør nok for at bremse borgerens ubehagelige ytringer om dig.
» Kontakt DS’ Medlemsservice
Få personlig rådgivning
Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant
Hvis du har spørgsmål om arbejdsmiljø, så er det først og fremmest arbejdsmiljørepræsentanten eller din tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, du skal kontakte.
Kontakt medlemsservice
Hvis du har et problem, der ikke kan løses på arbejdspladsen - eller ikke har en TR - kan du kontakte medlemsservice.
Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.