Mistillidskultur i det offentlige rammer socialrådgivere
Ifølge en ny omfattende undersøgelse står det yderst skidt til med tillidskulturen i den offentlige sektor. Ekspert vurderer, at årsagen blandt andet skal findes i en incitamentsstruktur, der er skruet helt forkert sammen.
Godt nok er selve konklusionen hverken overraskende eller ny: At det står skidt til med den offentlige tillidskultur, og at mange offentligt ansatte – herunder socialrådgivere – ofte tier om uforsvarlige forhold på deres arbejdspladser. Men en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 om tillid på offentlige arbejdspladser er alligevel værd at stoppe op og kigge nærmere på. Det mener sociolog fra Roskilde Universitet Rasmus Willig, der forsker i kritik i den offentlige sektor.
– Undersøgelsen bygger på meget store stikprøver blandt en bred skare af professioner. Den har en meget høj grad af pålidelighed, og man gør derfor klogt i at tage resultaterne til indtægt, siger han og påpeger, at undersøgelsen cementerer kendt viden fra blandt andet lignende undersøgelser, to fra FTF, og en som han selv har foretaget.
Fejlslagen ledelsesstil
Konkret viser undersøgelsen, at hver femte offentligt ansat har undladt at indberette om ”uforsvarlige forhold” på deres arbejdsplads til ledelsen. Og at kun hver femte i høj grad oplever tillid fra deres administrative ledelse. Den er foretaget blandt 3700 offentligt ansatte, godt nok ikke blandt socialrådgivere, men Rasmus Willig tvivler på ingen måde på, at der gælder det samme for den faggruppe.
Ifølge forskeren er der flere forklaringer på den skrantende tillidskultur. En af dem er vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2007.
– Siden vejledningen kom, er der formelt set ikke fulgt op på den, så man har ikke diskuteret, om den opfylder mål og intentioner. Vejledningen er ikke udbredt nok, og er heller ikke god nok, siger han og peger på new public management som en anden væsentlig forklaring på, at socialrådgivere, lærere og sosu-assistenter ofte holder vigtig viden for sig selv.
– I new public management efterligner den offentlige sektor den private sektor, men de to forvaltningskulturer stemmer ikke overens. I private virksomheder har meget få personer en aktie i foretagendet, og det kan holdes privat. Det giver mening, fordi man konkurrerer med andre. I det offentlige har vi alle en aktie i det, og derfor skal det også holdes offentligt, siger Rasmus Willig.
Socialrådgivere under særligt pres
Han mener derfor, at der bør være en helt anden og åben ledelsesstil.
– Det, man har nu, er en incitamentsstruktur, der belønner tavshed. Det bør være omvendt, så man belønner de medarbejdere, der kvalificerer de politiske beslutninger ved at diskutere offentligt. Hvis man belønner det, udstiller man det, der vedrører os alle, nemlig problemer og kritisable forhold, så det er en måde at gøre det offentlige bedre, siger Willig, der mener, at det er særlig slemt for blandt andre socialrådgivere.
– Incitamentsstrukturen kan give anledning til selvcensur, og det er særligt slemt for eksempelvis socialrådgivere, fordi det også bliver en selvcensurering af deres arbejdsidentitet. Og den er, at man gerne vil gøre en forskel. Her er også en årsag til, hvorfor mange går ned med stress eller føler, at der ikke er nogen mening, og hvor de ikke kan genkende sig selv længere.
Finansiel krise forværrer problemet
I Dansk Socialrådgiverforening er næstformand Ulrik Frederiksen enig i, at undersøgelsens tal er foruroligende.
– Men de er desværre ikke nye. Dansk Socialrådgiverforening har over de seneste år oplevet sager, hvor medarbejdere bliver opsagt, når de påpeger uhensigtsmæssigheder eller ulovligheder, siger han.
– Samtidig står vi i en finansiel krise, der gør, at den enkelte medarbejder tænker sig om en ekstra gang, inden hun kritiserer ledelsen for deres dispositioner. Det har stor betydning for vores brug af den ytringsfrihed, vi har, siger Ulrik Frederiksen og understreger, at medlemmerne kan bruge fagforeningen, hvis ikke de selv tør stå frem.
– Man kan bruge sin tillidsrepræsentant eller Dansk Socialrådgiverforenings politikere som talerør, siger han.
Afgørende med tillidsreform
Ulrik Frederiksen påpeger også, at ”tillidsreformen” af den offentlige sektor stadig er afgørende, selv om trepartsforhandlingerne er kuldsejlet.
– Der er behov for at genskabe det tillidsfulde forhold mellem medarbejdere og ledelse. Der er i dag mange ledere, der gør det rigtig godt, og som udviser stor tillid til deres medarbejdere. Jeg tror, at vi skal lære af dem og arbejde på at skabe tilliden, der hvor den ikke er.
Reformen af den offentlige sektor var en del af trepartsforhandlingerne, men står også i regeringsgrundlaget fra oktober.