Lovforslag om førtidspension risikerer at være bureaukratisk og meningsløst for både medarbejdere og borgere
I et nyt høringssvar kritiserer Dansk Socialrådgiverforening lovforslaget om at genvurdere 5.000 førtidspensionssager – og advarer mod mistænkeliggørelse af socialrådgivere med minoritetsetnisk baggrund. For socialrådgiver Cømert Sonsuz ramte mistænkeliggørelsen både fagligt og personligt.
”En forkert brug af kommunale ressourcer midt i en beskæftigelsesreform.”
Sådan lyder det i et kritisk høringssvar, som Dansk Socialrådgiverforening (DS) har afgivet i forbindelse med lovforslaget om at genvurdere 5.000 sager om førtidspension.
Samtidig tager DS klart afstand fra den debat, der blev ført i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget, hvor socialrådgiveres etniske baggrund blev koblet til sagsudfald.
Mistænkeliggørelsen var tydelig, da Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann i december 2025 begrundede ønsket om genvurderingen med, at socialrådgiveres sociale, religiøse eller kulturelle baggrund kunne spille ind – eksempelvis hvis en socialrådgiver og en borger kom fra samme miljø.
På få dage i december skrev 1.200 socialrådgivere under på DS’ åbne brev “Socialrådgivere siger fra over for mistillid og uvidenhed”.
En af dem var Cømert Sonsuz.
“Jeg reagerer når faglighed kobles til identitet i stedet for saglige kriterier,” fortæller den 46-årige socialrådgiver, der udover at arbejde i Brøndby Kommunes jobcenter også sidder i byrådet i Fredensborg kommune for Socialdemokratiet.
Mistænkeliggørelsen fik ham også til at sige fra på sociale medier:
Cømert Sonsuz, socialrådgiver og medlem af byrådet i Fredensborg Kommune
“Hvor er vi henne, hvis vi stiltiende accepterer, at faglighed gøres afhængig af etnicitet? Er det virkelig den vej, vi vil gå? Og lad os være helt klare: Hvis der er fejl i systemet, skal de findes. Hvis der er sager, der skal genåbnes, skal de behandles korrekt. Men i Danmark undersøger vi handlinger – ikke menneskers ophav. Det her rammer mig personligt. Men det rammer også tusindvis af kolleger, der hver dag udfører et krævende og samfundsbærende arbejde med alvor, faglighed og samvittighed.”
Afgørelser sker ikke på baggrund af mavefornemmelse
Det er ikke selve kontrollen, Cømert Sonsuz stejler over. Men han fandt det afgørende at understrege, at sagsbehandlingen i sager om førtidspension er alt andet end vilkårlig:
“Som socialrådgiver sidder jeg hver eneste dag med borgere, der er alvorligt syge, nedslidte eller ude af stand til at arbejde. Når jeg behandler en sag om førtidspension eller jobafklaring eller sygedagpenge, så arbejder jeg med lægelige oplysninger, funktionsevnevurderinger, tidlige indsatser, arbejdsprøvninger og den gældende praksis fra Ankestyrelsen. Det er altså tunge sager, det er ikke noget, man bare afgør ud fra mavefornemmelser,” fortæller han.
Det faglige fundament er også omdrejningspunktet i DS’ høringssvar. Kritikken går på, at socialrådgiverne står midt i implementeringen af en stor reform, der skal give mindre detailstyring og mere fagligt råderum tæt på borgeren.
En politisk besluttet genvurdering af tusindvis af allerede afgjorte sager peger til gengæld den helt modsatte vej: Det binder hænderne på medarbejderne og trækker ressourcer væk fra det forebyggende arbejde, der kan hjælpe borgere i risiko for førtidspension, før en førtidspension bliver nødvendig.
Dermed risikerer lovforslaget at være bureaukratisk og meningsløst for både borgere og medarbejdere.
Skaber utryghed hos medarbejdere og borgere
Selvom DS naturligvis også deler ønsket om, at flere borgere bliver helt eller delvist selvforsørgende bør ressourcerne bruges der, hvor de faktisk øger chancerne for netop dette.
DS afviser forestillingen om den “enkelte sagsbehandler”, der egenhændigt tilkender førtidspension. Afgørelser beror på sundhedsfaglige oplysninger, funktionsvurderinger, praktikforløb og gældende praksis – og træffes ikke af én person alene.
Når debatten alligevel peger på socialrådgiveres motiver eller baggrund, skaber det utryghed både hos medarbejdere og borgere, advarer DS i høringssvaret
Cømert Sonsuz, socialrådgiver og medlem af byrådet i Fredensborg Kommune
Cømert Sonsuz deler bekymringen:
“Vi skal kunne dokumentere vores arbejde men kontrollen skal foregå på saglige kriterier: indikatorer, fejlprocenter eller praksisafvigelser. Hvis kriteriet bliver etnicitet, frem for fejlprocenter eller praksisafvigelser, så risikerer man at gøre det til noget helt andet end kvalitetssikring. Den skelnen er vigtig. Vi skal bedømmes på vores faglighed – ikke på vores navn,” siger han.
Læs hele interviewet med Cømert Sonsuz i Dansk Socialrådgiverforenings fagblad #2, der udkommer 14. april 2026.