Lov spænder ben for kontanthjælpsmodtagere
Loven kræver vandtætte skotter mellem socialforvaltning og jobcenter. Det forringer muligheden for at give unge kontanthjælpsmodtagere den rigtige støtte, påpeger socialrådgiver Anne Madsen op til forhandlingerne om kontanthjælpsreformen.
Skurken i beskæftigelsesindsatsen er ikke ”dovne kontanthjælpsmodtagere”, men en lovgivning, som kræver, at der skal være vandtætte skotter mellem socialforvaltning og jobcenter, vurderer socialrådgiver. Det betyder, at jobcentrene skal arbejde adskilt fra kommunens øvrige sociale indsatser – ifølge beskæftigelsesansvarslovens paragraf 14.
Anne Madsen, socialrådgiver og leder af Ungeenheden i Brøndby Kommune, der arbejder med 15-27-årige unge med andre problemer end ledighed, oplever, at en konsekvens af loven er en usammenhængende indsats over for borgere med komplekse problemer.
– Når de forskellige afdelinger og forvaltninger som følge af lovgivningen har hver deres fokus, så er det svært at blive enige om målet. Det kan dreje sig om en ung kontanthjælpsmodtager, som via samtaler på jobcenteret er blevet motiveret til at starte uddannelse. Men den unge har en huslejerestance, som ydelseskontoret ikke kan bevilge, og derfor mister den unge sin lejlighed – og dermed de fysiske rammer og ikke mindst den ro, der skal til for at kunne koncentrere sig om en uddannelsesstart, forklarer hun.
Svært at gå fra kontanthjælp til SU
En anden barriere er ifølge Anne Madsen, at overgangen fra kontanthjælpssystemet til uddannelsessystemet ikke fungerer optimalt.
– Når vi ved, at en ung skal starte uddannelse, skal vi stoppe kontanthjælpen. Men hvis SU’en ikke kommer til tiden, kan de risikere at få rod i økonomien – og det kan demotivere dem. En del af de unge kontanthjælpsmodtagere har ikke et netværk eller en familie, som er i stand til at bakke dem op økonomisk. Vi skal huske på, at det ikke er unge fra middelklassefamilier, men ofte er unge med dårlig skolegang, misbrug, psykiske vanskeligheder, ingen arbejdsmarkedserfaring og ikke så stærke sociale kompetencer.
Anne Madsen anbefaler, at politikerne ændrer på kontanthjælpsparagrafferne, så det bliver muligt for nogle af de udsatte unge at starte på en ordinær uddannelse på kontanthjælp. Det vil der være flere fordele ved.
– Hvis unge kunne starte på ordinær uddannelse på kontanthjælp i en overgangsperiode på for eksempel tre måneder, sikrer det, at vi kan hjælpe dem med ekstra udgifter til bøger og også husleje – hvis SU’en er forsinket – og ikke mindst kan vi fortsætte kontakten med de unge, indtil de får skabt nye relationer.
I næste nummer af fagbladet Socialrådgiveren, som udkommer 7. februar, kan du læse mere om socialrådgiveres krav til kontanthjælpsreformen.
Det siger loven
Det er paragraf 14 i beskæftigelsesansvarsloven, der fastslår, at jobindsats og social indsats skal være adskilt:
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats (…)
Og i paragraf 15 stk. 2 hedder det:
I jobcenteret skal der i beskæftigelsesindsatsen over for borgere være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.