Lønforhandlingerne i Kriminalforsorgen 2017 og 2018

Lønforhandlingerne for 2017 er endelig afsluttet – men om ikke længe tager vi fat igen, når der i 4. kvartal 2018 skal forhandles igen. Det gælder også statens øvrige arbejdspladser.

Lønforhandlingerne for 2017 er nu afsluttede og de sidste breve om resultaterne er ude. Forhandlingerne denne gang var jo pænt forsinkede på grund af uenigheden om, om vi forhandlede bagudrettet eller fremadrettet.

For at få vendt forhandlingerne om blev puljen således dobbelt så stor denne gang og der blev udmøntet varige tillæg. Det betyder, at vi fremover forhandler fremadrettet lige som blandt andet fængselsbetjentene.

4. kvartal er normalt det kvartal, hvor vi har de årlige lønforhandlinger og sådan er det også i 2018. Om ikke længe tager vi derfor fat igen. Der kommer snart nyt på Kriminalforsorgens Intranet om dette års forhandlinger, dvs. om puljen, kriterier og frister.

Som følge af at forhandlingerne nu er vendt om vil lønforbedringer i år gælde fra 1.januar 2019 og der vil igen være en fordeling mellem varige tillæg og engangsbeløb. I hører selvfølgelig mere fra os, når Direktoratet har melder mere ud.

På statens øvrige arbejdspladser vil der også mange steder være lokale lønforhandlinger i 4. kvartal. Tag fat i os, hvis der er brug for sparring omkring de lokale lønforhandlinger.