Løntjek-kampagne i uge 46 og 47
Når løntjek-kampagnen løber i 2018, vil DS sætte særlig fokus på socialrådgivere med skiftende arbejdstider.
Dansk Socialrådgiverforening er igen i år med i den store Løntjek-kampagne sammen med de øvrige organisationer i LO og FTF. Kampagnen løber af stablen i perioden fra den 12. november til den 23. november. DS har besluttet, at vi i år vil have et særligt fokus på medlemmer, der har skiftende arbejdstider.
Så hvis du er TR på for eksempel en døgninstitution eller et andet sted med skiftende arbejdstider, så er du velkommen til at tage fat i din konsulent og aftale nærmere om, hvordan I kan få tjekket lønsedler på din arbejdsplads.
Ud over kampagneperioden er alle medlemmer altid og hele året rundt velkomne til at få tjekket deres løn ved at sende lønsedlen til den konsulent, der servicerer arbejdspladsen.