Leder – Region Syd

Nu har alle vi politikere i Dansk Socialrådgiverforening for alvor taget fat i arbejdet med at rulle vores vedtagne arbejdsmiljøresolution fra Repræsentantskabet ud til indsatser i virkeligheden.

Regionsbestyrelserne fra Syd, Nord og Øst og Hovedbestyrelsen mødtes den 29. – 30. januar og var topmotiverede på endelig at komme i gang med det vigtigste arbejde for de næste to år, nemlig at starte på at blive konkrete på, hvordan alle i DS kan arbejde på at forbedre socialrådgivernes arbejdsmiljø og mindske stress og sygemeldinger på grund af arbejdet.

Efter politikernes forarbejde og retning på arbejdet, bidrager alle medarbejdere med deres forslag og ideer til konkrete værktøjer, til hvordan arbejdet med arbejdsmiljø kan gribes an, inden Hovedbestyrelsen medio marts, beslutter den endelige køreplan og prioritering for, hvordan DS kan støtte og hjælpe medlemmer, TR, AMiR og ledere med at sikre et sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Når de fælles spor og værktøjer i arbejdsmiljøarbejdet er klar i marts, bliver det politikere og konsulenter i regionerne, der konkret arbejder sammen med arbejdspladserne ud fra hvilke arbejdsmiljøopgaver, de ønsker at løse.

Der var en masse god energi og engagement i os politikere, da vi gik i gang med at løse de konkrete problemområder, men vi fik også en forsmag på, hvor vigtigt det er at prioritere, at blive skarp på at præcisere: problemstillingerne, hvad er målet, hvad kan løse problemet, hvilke ressourcer har vi, osv.

Generelt synes jeg, at for mange socialrådgivere går alene med deres arbejdsmiljøproblemer i al for lang tid og meget sent inddrager TR/AMiR eller konsulent for at finde løsninger.

Det er vigtigt, at vi får flyttet arbejdsmiljøproblemer fra individuelle problemer til kollektive strukturelle problemer, der skal løses i fællesskab på arbejdspladsen, og hvor DS er medindraget via TR/AMiR og evt. konsulenter og politiker. Det handler ikke om at være stærk eller robust. Det handler om at sige fra overfor for meget arbejde eller urimelige vilkår og rammer for arbejdet. Det handler om, at det ikke er nødvendigt at arbejde mere end 37 timer for at nå sit arbejde.

Det kan være svært at erkende, at man ikke kan nå sit arbejde. Nogen føler skyld og skam og tror, at de er en dårlig socialrådgiver, og tror, at kollegaerne kan klare det hele. Derfor er det vigtigt at arbejde på at få en åben kultur, hvor man deler viden om faglige niveauer, og hvor man fortælle, når man er presset og har brug for hjælp, så man kollektivt kan reagere og stå sammen, så man fælles rejser problemerne og kommer med løsningsforslag.

Det lyder nemt, når man siger det, men det er det ikke. TR og AMiR skal sammen med gode kollegaer forsøge at få aktiveret flere og flere medlemmer, så mange kan bidrage til at tro på, at det kræver stærke fællesskaber og en stor fælles indsats for at få forbedret arbejdsmiljøet. Man skal sammen turde sige nej til flere arbejdsopgaver, man ikke kan nå. Når man alene siger nej, bliver man sårbar. Når alle siger nej, bliver man stærk og er svær at komme uden om.

Det bliver en spændende tid sammen at fortsætte arbejdsmiljøarbejdet, hvor vi alle vil prioritere det højt, og hvor vi i stedet for brandslukningsarbejde kan arbejde mere forebyggende på at sikre et godt arbejdsmiljø.