Leder – Region Nord

Læs regionsformand Trine Quists leder til nyhedsbrevet sendt ud til alle kommunalt og regionalt ansatte tillidsvalgte i Region Nord den 18. december 2019.

Kære TR, TR-suppleant og AMiR.

Året 2019 lakker mod enden – og således også mit første år som regionsformand.

Jeg vil i den forbindelse gerne benytte lejligheden til at sig TAK til jer, som hver dag gør en forskel som tillidsvalgt for jeres kollegaer. TAK for jeres indsats i året, der er gået. Den er guld værd og helt uundværlig både for jeres kollegaer og for DS! Jeg er som regionsformand både meget glad og stolt over det engagement og den store arbejdsindsats, I hver dag leverer for vores fællesskab.

Som tak har I fået en lille gave – eller får den snarest muligt hos jeres konsulent. Jeg håber, at I vil finde den anvendelig, når I, også i det nye år, skal holde styr på mange ting i jeres hverdag 😊

Vi ses derude i 2020 til nye spændende opgaver og udfordringer – og husk at jeg altid gerne kommer på besøg ude i klubberne.

Rigtig glædelig jul samt et skønt og lykkebringende nytår ønskes I alle.

Trine Quist
Regionsformand