Leder – Region Nord

Læs regionsformand Trine Quists leder til nyhedsbrevet sendt ud til alle kommunalt og regionalt ansatte tillidsvalgte i Region Nord den 9. december 2020.

Kære TR og AMiR.

Herfra skal lyde en stor tak for indsatsen i det meget anderledes år, som snart er gået. Udfordringerne har været mange og nye, men vi har klaret dem sammen, og det er ikke mindst jeres fortjeneste. I gør hver dag en forskel for jeres kollegaer på arbejdspladserne og for fællesskabet DS.

Jeg glæder mig meget til, at verden forhåbentlig snart bliver sig selv igen, og det igen bliver muligt at holde fysiske møder. Så håber jeg, at I vil invitere mig ud til jer og jeres kollegaer på arbejdspladserne, så vi blandt andet kan snakke om, hvad der rører sig hos jer, og hvad der er vigtigt for jer i jeres daglige arbejde.

Der er en lille julehilsen fra DS til jer på vej med posten – som forhåbentligt når frem inden jul.
I ønskes alle en rigtig glædelig jul, samt et skønt og lykkebringende nytår! Vi ses derude i 2021…

Trine Quist
Regionsformand