Lærkevej: Socialrådgivere får ros for fagligt opråb

– Der er afsat 25 minutter til hver borger, og for at undgå tidsspilde ved udeblivelser må vi ikke bruge tid på forberedelse, før borgeren er tjekket ind. Derfor oplever borgerne ofte, at sagsbehandlerne ikke har sat sig ind i deres sager eller forberedt sig.

Sådan beskrev en gruppe socialrådgivere i september deres arbejdsforhold på Jobcenter Lærkevej i København. Det skete i en kronik i Dagbladet Information, som forinden havde skrevet flere historier om borgere, der trods alvorlig sygdom ikke kunne få førtidspension og derfor havde været på kontanthjælp i årevis.

Det var første gang, socialrådgivere fra Lærkevej fortalte offentligt om deres arbejdsvilkår, og kronikken blev godt modtaget af både borgere og fagfæller rundt om i landet. Blandt andet udtrykte socialrådgiverne i Aarhus deres samlede støtte til deres københavnske kolleger allerede dagen efter.

Hård tone i debat om behandling af syge ledige

Forud var gået ophedede debatter i pressen og på sociale medier, hvor vrede borgere kritiserede politikerne, ikke mindst De Radikales beskæftigelsesborgmester i København, Anna Mee Allerslev, for at opretholde et kynisk system, der nedbryder snarere end hjælper ledige borgere.

Men sagsbehandlerne på jobcentret var også under beskydning og blev blandt andet kritiseret for ikke at gøre oprør mod de dårlige arbejdsforhold, som betyder, at de har ansvaret for op mod 220 borgere hver.

– I den ophedede debat om Lærkevej har mange spurgt, hvorfor vi stadig arbejder her. Det gør vi, fordi vi brænder for at hjælpe udsatte borgere. Vi brænder for at prøve at hjælpe folk på rette vej. Vi lever på succesoplevelserne, lød svaret blandt andet fra socialrådgiverne i kronikken.

DS: Ordentlig sagsbehandling kræver ressourcer

Borgerrepræsentationen i København har besluttet at afsætte ekstra midler til at forbedre sagsbehandlingen i førtids- og fleksjobsager.

Området tildeles 19,6 millioner kroner over to år, hvis de tusindvis af udsatte ledige skal have en ordentlig socialfaglig indsats, understreger Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst:

– Hvis man skal nå 40-50 sager, som Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, kræver det 65 millioner kroner ekstra hvert år, understreger han.

Til sammenligning afsatte Aabenraa – en kommune med langt færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – i 2015 hele 68 millioner kroner over fire år til at styrke indsatserne for kommunens aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Den investering har allerede givet økonomisk overskud og personlige fremskridt hos borgerne.

Artiklen er opdateret 2. oktober med ny information om ressourcetildeling i København og Aabenraa.