Kurser og konferencer i 2019 – for statslige tillidsrepræsentanter
Sæt allerede nu kryds i kalenderen for, hvornår du skal på TR-uddannelse, og tilmeld dig via DS’ kalender, hvor alle kurser og konferencer bliver lagt op.
Der er TR-kursus for nye statslige tillidsrepræsentanter den 26. – 28. februar. På kurset bliver du klogere på TR-opgaven og hvordan du engagerer kollegerne, så I får en stærk klub med masser af indflydelse. Du får også viden og indsigt i hvilke dilemmaer og spørgsmål, der kan opstå i et ansættelsesforhold fra en stilling slås op til en medarbejder forlader arbejdspladsen i forbindelse med afskedigelse eller pension.
Hvis du ikke kan i februar, afholder vi kurset igen i 2. halvår af 2019 – nemlig 23.-25. september.
Har du allerede været på dette kursus, så kan et næste naturlige skridt være mere viden om forhandling. Vi afholder kurset TR forhandler i både marts og maj måned i 2019 og i efteråret kan du også tilmelde dig kurset “TR forhandler videre“, hvis du allerede er en garvet forhandler.
I foråret 2019 vil der blive arrangeret en 2 dages konference for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Kriminalforsorgen. Temaet vil være arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen, og vi vil introducere jer til de organiserende metoder, så I får værktøjer til lokalt at handle på de problematikker, I finder væsentligst.
Konferencen afholdes den 8.-9. april 2019 centralt i Danmark. Så snart tilmeldingen er åben, hører I mere om konferencen – men er du tillidsvalgt og ansat i Kriminalforsorgen, så sæt kryds allerede nu.