Kommuners prioriteringer presser socialrådgivere på jobcentre

Dansk Socialrådgiverforenings seneste sagstalsundersøgelse viste i efteråret, at socialrådgiverne i landets jobcentre i gennemsnit har 48 procent flere sager end Dansk Socialrådgiverforening anbefaler i sine vejledende sagstal. Samtidig er sagstallet i jobcentrene stigende, mens det er faldet på blandt andet børnefamilie- og sygedagpengeområdet.

Dansk Socialrådgiverforening har i flere omgange advaret om, at det høje sagspres er en barriere for socialrådgivernes mulighed for at løfte den nye kontanthjælpsreform, som trådte i kraft første januar.

Stærke stemmer presser kommunerne

Stram økonomi tvinger kommunerne til at prioritere skarpt, hvordan pengene til det sociale område afsættes, og her risikerer beskæftigelsesområdet og socialrådgiverne, som sidder med borgere i matchgruppe 2 og 3, at ende med sorteper.

Det er der flere grunde til, vurderer Dorte Caswell, lektor på Aalborg Universitet, som forsker i, hvordan beskæftigelsespolitikken udmøntes i praksis. Hun peger blandt andet på, at der er en sammenhæng mellem den status, et område har i befolkningen, og den måde, kommunen prioriterer behandlingen af det på.

– Generelt ser vi i højere grad ramaskrig i befolkningen over børneområdet og sygedagpengeområdet end kontanthjælpsområdet. De mennesker og grupper, som taler på vegne af for eksempel sygedagpengemodtagerne og børnene, er ofte stærkere både kommunikations- og netværksmæssigt end dem på kontanthjælpsområdet.

Kommuner prioriterer rettidighed på børneområdet

Samtidig kan konsekvenserne af manglende rettidighed på for eksempel børneområdet være langt mere vidtrækkende end på beskæftigelsesområdet, hvilket også kan få indflydelse på kommunernes prioriteringer. Det vurderer lektor i socialt arbejde på Professionshøjskolen Metropol Lene Nedergård.

– I forhold til for eksempel udsatte børn kan det være afgørende, om en kommune skrider til handling i tide, mens det ikke nødvendigvis får den store betydning, om en borger bliver sat i et aktiveringstilbud inden for den periode, loven tilskriver.

Kommuner mangler økonomisk motivation

I den debat, der fulgte Dansk Socialrådgiverforenings sagstalsundersøgelse, var et gennemgående tema, at kommunerne på beskæftigelsesområdet ikke har nogen økonomisk motivation til at sikre et lavt sagstal for socialrådgiverne og dermed hurtig sagsbehandling – hvilket ikke gælder i forhold til sygedagpenge.

Og netop betydningen af refusionsreglerne – og dermed kommunernes økonomiske motivation – bør ikke undervurderes, mener Lene Nedergård.

– Refusionsreglerne kan flytte meget, og jeg er ikke i tvivl om, at hvis kommunerne får et økonomisk incitament til at sikre rettidigheden på samme måde som på sygedagpengeområdet, så vil det have en effekt.

Svært med nye refusionsregler

Dorte Caswell er enig i, at kommunerne kan motiveres økonomisk.

– Men hvis man udelukkende fokuserer på ændring af refusionsreglerne som middel til at ”få kommunerne til at tage sig sammen”, så glemmer man en vigtig forskel på sygedagpengeområdet og beskæftigelsesområdet: Der er en grænse for, hvor længe, borgere kan være på sygedagpenge, men det gælder ikke for kontanthjælp. Der er derfor et andet pres for at få borgerne videre, hvis de er på sygedagpenge frem for på kontanthjælp .

Den forskel er blevet forstærket med førtidspensionsreformen, som har betydet et fald på 66 procent i antallet af tilkendelser af førtidspension, siger Dorte Caswell.

– En sygedagpengesag kan afsluttes på en række forskellige måder: Raskmelding til beskæftigelse, kontanthjælp, fleksjob og så videre. Men mulighederne for at afslutte en kontanthjælpsmodtagers sag blevet begrænset, fordi adgangen til førtidspension er begrænset. Og selvom fleksjobindsatsen i princippet er styrket med reformen, så er der i praksis meget få fleksjobs til de borgere, som har brug for dem.