Kommune sparer penge ved at halvere sagstal

Herning har sparet 3,7 mio. kroner ved at investere i den svenske model, hvor socialrådgiverne har højst 25 børnesager. DS’ næstformand er begejstret for resultatet, som dokumenterer, at lavere sagstal kan betale sig både menneskeligt og økonomisk.

Herning Kommune har sparet 3,7 mio. kroner ved at investere i den svenske model, hvor socialrådgiverne har højst 25 børnesager. Det viser en evaluering, som præsenteres på Dansk Socialrådgiverforenings konference ”Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet” i dag.

Det er det nationale forskningsinstitut KORA, der har lavet en midtvejsevaluering af den svenske model, som Herning Kommune valgte at investere i tilbage i 2013.

– Undersøgelsen dokumenterer, at når sagsbehandleren har tid til at gøre sit arbejde lidt mere grundigt, kan kommunen faktisk spare penge. Det er en midtvejsevaluering, men hvis de gode takter holder, så er det interessant, at man kan spare et relativt stort beløb uden, at det tilsyneladende går ud over kvaliteten, siger Hanne Søndergård Pedersen fra KORA, der er projektleder på evalueringen.

– Det er et spændende projekt, som bliver fulgt tæt af mange kommuner, og meget tyder på, at der er inspiration at hente i den måde, som Herning Kommune arbejder på børneområdet, lyder det fra Hanne Søndergård Pedersen.

Mere tid til opfølgning

Socialrådgiverne i Sverigesprojektet har mellem 20 og 25 børnesager hver, hvor de normalt har omkring det dobbelte antal sager. De færre sager betyder, at socialrådgiverne har tid til at lave en tættere opfølgning på børnene og familierne, lige som der er tid til et tættere tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker og kommunens PPR-psykologer samt skoler og dagtilbud.

Samtidig med at kommunen sparer penge ser det ud til, at børnene har det mindst lige så godt som tidligere. Midtvejsevalueringen viser, at der er færre sammenbrud i anbringelserne, og børnene og familierne oplever, at der bliver lyttet mere til dem end tidligere. Antallet af anbringelser er faldet med seks procent, og andelen af institutionsanbragte børn er næsten halveret, mens andelen af familieplejeanbringelser er steget.

DS: Lavt sagstal gør en forskel

DS’ næstformand, Niels Christian Barkholt er begejstret for resultatet, som dokumenterer, at det kan betale sig at investere i et lavere sagstal både menneskeligt og økonomisk.

– Antallet af sager har stor betydning for kvaliteten i børnesager og muligheden for at sikre barnets tarv, men nedsatte sagstal  gør det ikke alene. Det handler også om måden, man arbejder på med hyppige kontakter og tæt opfølgning i familien og i det tværfaglige samarbejde. Det er tidlig indsats i høj potens. På den måde får det, vi kan kalde en forvaltningsforebyggelse, fuld effekt, siger Niels Christian Barkholt.

Han pointerer, at det er indlysende, at en socialrådgiver kan levere en bedre indsats, når der er tid til tæt opfølgning og relationsarbejde og kun skal tage hånd om 25 børn og unge frem for 50.

– Dansk Socialrådgiverforening har siden 2007, hvor vi indførte vejledende sagstal, efterlyst lavere sagsbunker. Det er glædeligt, at det nu dokumenteres, at et lavt antal sager kombineret med et stærkt tværfagligt samarbejde gør en forskel. Og jeg håber, at kommunerne og politikerne vil lade sig inspirere af det, der foregår i Herning.

Gavner også arbejdsmiljøet

Socialrådgiver og TR-suppleant Sisi Ploug Pedersen arbejder i Sverigesteamet i Herning. Da projektet startede tilbage i 2013 var hendes forventning, at hun ville få en styrket relation til de udsatte børn og unge og deres familier. Og den forventning har hun fået indfriet.

– Vi kan arbejde på en helt anden måde med de udsatte børn og unge. Vi har meget tættere kontakt med dem, og vi er blevet langt mere tilgængelige, end vi var før – de kan få fat i os, når de ringer. Man får en faglig stolthed, fordi man ikke skal lave en masse lappeløsninger, men faktisk kan lave et godt stykke arbejde. Så ud over at vi kan levere en bedre indsats, så betyder det også noget for arbejdstrivslen.

Leder af Sverigesteamet, socialrådgiver Trine Nanfeldt, er enig:

– Jeg har ikke haft en eneste stresssygemelding fra socialrådgiverne, og det har jeg ikke prøvet tidligere. Der har heller ikke været særlig stor udskiftning i teamet. Vi har tættere kontakt med de udsatte børn og unge og deres familier. Vi har langt færre klager og frustrerede borgere. Som socialrådgiver kan jeg kun se vores måde at arbejde på som en win-win-situation for alle parter.