Jobcenterchef til sure brugere: Kritisér lovgivningen

Ugebrevet A4 har undersøgt folks tilfredshed med jobcentrene – og den er ikke stor. Anne Haarløv, jobcenterchef i Roskilde, mener, at kritikken i stedet skal rettes mod lovgivningen.

”Måske har jeg misforstået noget, men jobcentret virker ikke som arbejdsformidlingen i gamle dage. Der er ikke slået nogen job op nogen steder, og jeg fik bare at vide, at jeg skulle bruge mit netværk”.

Sådan lyder det fra en af kritikerne i en undersøgelse fra Ugebrevet A4, hvor 542 ledige bliver spurgt om deres tilfredshed med jobcentrenes indsats.

Og de er ikke tilfredse. De er sure – mere sure end de var for fem år siden. I 2007 beskrev 46 procent af de arbejdsløse jobcentrets indsats som ”dårlig” eller ”meget dårlig”. I dag har 54 procent den opfattelse. Ligeledes er antallet af adspurgte, der vurderer, at jobcentret ”i ringe grad” eller ”slet ikke” hjalp i arbejde steget fra 73 til 78 procent.

Beskæftigelsesminister: Plads til forbedring

En 30-årig tidligere studerende i græsk-romersk sprogkultur, som har gået ledig i fire år, beskriver indsatsen fra sit lokale jobcenter som ”meget dårlig”. ”Men det er kun, fordi jeg ikke kunne vælge punktet ”ikke-eksisterende”, siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger til Ugebrevet, at hun godt kan genkende billedet af, at ikke alle er tilfredse med den hjælp, de får i jobcentrene. ”Det viser også andre undersøgelser. Så der er bestemt rum for at forbedre indsatsen”, siger hun.

Jobcenterchef: Urimelig kritik

Jobcenterchef i Roskilde, Anne Haarløv, vil medgive, at jobcentrene altid skal være åbne over for at udvikle sig – men helt overordnet er hun harm over artiklen:

– Eksemplet med en langvarigt ledig magister er søgt! Seriøst – skal han have mere uddannelse? Aktuelt er der en kæmpe akademikerkampagne i gang! Generelt opfatter jeg ikke kritikken i artiklen som rimelig. Kigger man på Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse fra sidste år, gik tendensen den modsatte vej: Brugerne var mere tilfredse med os end tidligere.

Dyre uddannelser

Anne Haarløv understreger, at uhensigtsmæssige regler er med til at spænde ben for jobcentrenes indsats.

– Man får altså ikke job af at gå ind på et jobcenter, desværre, det gjorde man heller ikke dengang, det hed AF. Der er også en underliggende kritik af, at der er for lidt uddannelse til folk. Men lovgivningen betyder, at jobcentrene skal betale 80.000 kroner for hver uddannelsesplads, de køber, og det er vanvittig store beløb i kommunerne. Så kritiser lovgivningen, ikke jobcentrene!

– Jeg vil dog medgive, at vi kan være mere opmærksomme på de jobåbninger, der faktisk er, eksempelvis omkring infrastrukturændringer på Sjælland, hvor der er en masse byggeprojekter på vej. Vi kan også blive bedre til at samarbejde med A-kasserne om disse åbninger og desuden motivere de forsikrede ledige til at bruge deres eksisterende ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.