”Hun delte et opslag med billeder af mit døde barn”

Hver fjerde socialrådgiver oplever chikane. En af dem er Amanda Veistrup. Hendes sag om grov digital chikane blev droppet af anklagemyndigheden. Nu træder en ny lov i kraft – efter flere års pres fra Dansk Socialrådgiverforening – som skal give bedre beskyttelse.

”Hun delte et opslag med billeder af mit døde barn”

”Hun delte et opslag, jeg havde lavet i mit livs værste krise, med billeder af mit døde barn. Mine helt private forhold florerede pludselig flere steder, og det var så grænseoverskridende og krænkende.”

Socialrådgiver Amanda Veistrup, der arbejder i familie- og forebyggelsesafdelingen i Guldborgsund Kommune, er en af de mange socialrådgivere, der har oplevet digital chikane på allernærmeste hold.

I november 2023 sendte en mor til et barn, som Amanda havde været med til at anbringe, en klage over hende til kommunens kommunaldirektør, borgmester og Ankestyrelsen.

I klagen havde borgeren vedhæftet et opslag fra den private Facebook-gruppe Englemor, hvor Amanda tidligere havde delt billeder og tanker efter tabet af sin dødfødte søn. Kritikken gik på, at Amanda ikke kunne varetage sit job, når hun havde mistet sit eget barn.

Klagen med de private billeder blev kulminationen på en længere periode med arbejdsmæssig chikane, fortæller Amanda. Hun blev kontaktet af moren næsten dagligt, og sagen fyldte mere og mere i hendes arbejdstid.

Men med delingen af det dybt private opslag blev grænsen for alvor overskredet.

”Jeg var bange for, at hun pludselig kunne finde på at dukke op. Ville hun opsøge min mand og børn? Det var psykisk belastende, at hendes adfærd var så utilregnelig,” fortæller Amanda.

Amandas leder og afdelingsleder besluttede straks, at mailen skulle politianmeldes som chikane. De tilbød hende at blive taget af sagen, men det ønskede Amanda ikke.

”Jeg ville ikke give hende den sejr. Det handlede jo netop om at skade mig og få mig til at forlade sagen — men jeg vidste, at jeg havde været professionel, og at der ikke var noget at komme efter.”

DS: Ny lov er stort fremskridt

Amanda er langt fra den eneste socialrådgiver, der oplever, at konflikter med borgere i ekstreme tilfælde udvikler sig til chikane.

Ifølge sidste års vilkårsundersøgelse har 23 procent af socialrådgiverne oplevet chikane mindst én gang det seneste år, og 28 procent har været udsat for trusler. Hertil kommer, at socialrådgivere jævnligt hænges ud på sociale medier – en udvikling, der ifølge DS’ forkvinde, Signe Færch, er ”helt uacceptabel.”

Udover de personlige konsekvenser for den enkelte socialrådgiver, risikerer problemet med digital chikane også at føre til flere sygemeldinger, stressreaktioner og vanskeligheder med at rekruttere og fastholde medarbejdere i faget.

Derfor ser Dansk Socialrådgiverforening det som et stort fremskridt at en ny lovgivning — der trådte i kraft den 15. februar i år — nu udvider muligheden for at retsforfølge digital chikane af offentligt ansatte og samtidig gør det lettere at få krænkende indhold fjernet.

En lovændring, som Dansk Socialrådgiverforening har arbejdet for i flere år.

Ifølge loven må man fremover ikke uberettiget kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere offentligt ansatte i anledning af deres hverv.

Hvad indeholder den nye lov mod digital chikane?

Den nye lovgivning giver flere centrale forbedringer:

  • Mulighed for at dømme også enkeltstående episoder af digital chikane. Tidligere skulle chikanen være særlig grov eller gentagen for at kunne retsforfølges.
  • Ret til sletning: Efter dom kan krænkende opslag nu pålægges fjernet – noget der tidligere var næsten umuligt.
  • Styrket signalværdi: Regeringen og justitsministeren har markeret, at digital chikane af offentligt ansatte er et alvorligt problem, der kræver politisk handling – en udvikling DS hilser velkommen.

Ytringsfriheden er selvfølgelig fortsat gældende, og borgere må gerne kritisere den service, som de får, eller kritisere deres socialrådgivers arbejde.

Kilde: Straffeloven §119a

Sagen har sat varige spor

Selvom omfanget og karakteren af chikanen mod Amanda var alvorlig, vurderede anklagemyndigheden tilbage i 2023, at der ikke var grundlag for at rejse sag.

”Jeg var så skuffet — tænk, at hun kunne slippe afsted med noget så ondskabsfuldt. Det var som at sige til mig: ‘Sådan er dit job, det hører med til at være socialrådgiver’.”

Amanda fortæller, at hun ville ønske, loven havde været der dengang, og at hun havde oplevet en form for oprejsning — en anerkendelse af, at der faktisk var sket hende noget forkert.

Senere eskalerede situationen yderligere, da den samme borger begyndte at begå dokumentfalsk i Amandas navn. Det har ført til en ny politisag om chikane og dokumentforfalskning, som stadig verserer.

Da hun endelig slap sagen, og borgeren efter noget tid flyttede til en anden kommune, oplevede hun det som en enorm forløsning.

”Jeg havde det som om, jeg havde været i et torturkammer og endelig var blevet sat fri. Det har været så sindssyg en sag at sidde med, og endelig kunne jeg give slip. Jeg havde nok ikke helt forstået, hvor hårdt det kørte på mig psykisk, og hvor meget det sled på mit nervesystem.”

I dag står hun tilbage, ikke blot med den personlige belastning, men også med en følelse af utilstrækkelig beskyttelse Sagen har sat varige spor, fortæller hun:

”Jeg er mere i alarmberedskab og mere på dupperne end før. Jeg stoler ikke lige så let på folk. Jeg har helt lukkede profiler og har slettet alt, hvad jeg har delt i for eksempel sorggrupper.”

Uddannelse i konfliktforebyggelse og tid til dialog

Selvom den nye lovgivning er et vigtigt skridt i kampen mod digital chikane, kan den ikke stå alene.

Dansk Socialrådgiverforening understreger, at der fortsat er behov for at forbedre socialrådgivernes arbejdsvilkår, så tidspresset mindskes, og der skabes mere ro til den nødvendige dialog med borgerne. Samtidig efterlyses mere systematisk uddannelse i konfliktforebyggelse, så socialrådgiverne står bedre rustet, når konflikter optrappes.

Der er også brug for klarere arbejdsgangsbeskrivelser og strategier på arbejdspladserne: Hvordan skal digital chikane forebygges? Hvem gør hvad, når en medarbejder hænges ud, trues eller chikaneres? Og hvordan sikrer man, at ledelsen reagerer hurtigt og tydeligt?

Flere socialrådgivere fortæller, at de ofte står alene, når chikane opstår, og at der kan gå for lang tid, før arbejdsgiver tager affære. Netop disse udfordringer forsøger et nyt forskningsprojekt at kortlægge, så både medarbejdere og ledelser fremover står bedre rustet til at håndtere digital chikane.

Oplever du, at blive hængt ud offentligt? Læs mere her