Hjælp din leder med håndtering af stressramte medarbejdere

Desværre er det jo langt fra alle statslige medarbejdere, som får den rette hjælp og støtte i forbindelse med stress. Som TR kan du evt. give jeres ledere en håndsrækning med ny pjece.

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har udarbejdet en glimrende pjece målrettet ledere, der har stressramte medarbejdere. Der er gode råd til lederens håndtering af situationen både før, under og efter stresssygemelding.

Materialet kan være en inspiration til din leder, men også til Samarbejdsudvalget eller Arbejdsmiljøudvalget, for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af stresspolitik.

» Download pjecen “Er din medarbejder stressramt? Vejledning til ledere