”Gør det noget, at vi bliver voksne først?”

Formanden for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), Katrine Gudmandsen, har haft travlt, siden regeringen præsenterede sin SU-reform. Hun har holdt møder i elev- og studenterbevægelsen, hun har været i Go’ Morgen Danmark, og hun har holdt tale under den store SU-demonstration på Rådhuspladsen i København.

Hovedbudskabet har hver gang været det samme. At det for især velfærdsuddannelserne er betænkeligt, hvis man med straffemetoder forsøger at få presset de unge til at gå for hurtigt i gang med uddannelsen til socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog.

Erfaring er godt for socialrådgiverstuderende

– Hvis reformen gennemføres som planlagt, vil de unge, der er mere end to år om at komme i gang med en uddannelse, ikke længere kunne søge om at få forlænget deres SU-periode et år ud over uddannelsens længde, siger Katrine Gudmandsen.

Når SDS skal forklare, hvorfor socialrådgiverfaget rammes ekstra hårdt af denne regel, slår de på, at livserfaring inden et studievalg er et ekstra gode, når man vil være socialrådgiver.

– Vores erfaring er, at forskellige aldersgrupper giver en meget bedre dynamik i klasselokalet, når man diskuterer socialfaglige emner. Samtidig giver nogle ekstra år på bagen, at man er rustet bedre og ikke er så udsat for at få et praksischok, når man efter uddannelsen skal ud at arbejde, siger Katrine Gudmandsen.

Aktive professionshøjskoler

Hvorvidt de studerende får held til at rykke noget ved reformen, er usikkert. Men uanset udfaldet er der én ting, SDS-formanden er meget tilfreds med.

– Det er fedt og vigtigt, at vi har stået sammen på professionshøjskolerne, fordi vores uddannelser varetager mange af de kerneydelser, der kendetegner det danske velfærdssamfund – og det skal vi kæmpe for ikke bliver forringet, siger Katrine Gudmandsen.