Godt nytår – med udvikling og udfordringer i det sociale arbejde

Kære medlem.

Vi er allerede i fuld gang med at tage hul på 2016. Men inden vi for alvor kaster os ud i det nye år, synes jeg, at vi skal takke hinanden for den store indsats, vi har ydet i året, der er gået. Tak for alt det knaldgode sociale arbejde, vi leverer rundt omkring i hele landet. Og en særlig tak til alle aktive i Dansk Socialrådgiverforening for det store engagement og kampen for vores fællesskab, faglighed, løn og ansættelsesforhold.

2016 bliver uden tvivl et år, som byder på både udvikling og udfordringer for vores fag og arbejdsliv.

En af de store og alvorlige udfordringer ligger i, at de nedsatte ydelser vil skubbe endnu flere ud i fattigdom. Det vil gøre livet vanskeligere for en lang række udsatte borgere, som fremover vil få endnu sværere ved at finde en bolig og opretholde rimelige levevilkår for sig selv og deres børn. Det vil også påvirke deres evne til at flytte sig fra den situation, de befinder sig i.

Det er en rigtig trist tendens, som på ingen måde gør noget godt – hverken for de udsatte borgere eller for vores muligheder for at hjælpe dem. Som socialrådgivere vil vores faglighed derfor blive udfordret. For når fattigdommen stiger, er det svært at udføre det gode, sociale arbejde, som bringer udsatte børn og voksne til et liv i tryghed og trivsel, sikrer ledige en fast plads på arbejdsmarkedet og får flygtningene velintegreret i vores samfund. Det vil presse os – både på vores arbejdsmængde, vores arbejdsmiljø og den faglighed, vi – med rette – er stolte af.

Derfor er det afgørende, at vi fagpolitisk bliver ved med at dokumentere de konsekvenser, fattigdommen fører med sig. Men selvom vi som forening fortsat vil kæmpe hårdt for at få afskaffet de lave ydelser, ændrer det ikke på, at vi i praksis kommer til at sidde med den store opgave, det i 2016 vil være at hjælpe de udsatte borgere, som fremover vil blive presset endnu mere.

Fattigdommen efterlader os som fagpersoner med et særligt stort dilemma over for de børn, som bliver påvirket af deres forældres økonomisk trange situation. Det er nemlig os, der skal finde en balance mellem de voldsomme begrænsninger, de nedsatte ydelser skaber i børnenes liv, og dét, Serviceloven – trods alt – stadig pålægger os – nemlig at sikre børnenes trivsel.

En af de andre store udfordringer, som vil kendetegne 2016, er arbejdet med de flygtninge, der lige nu kommer til Danmark. De socialrådgivere, som allerede i dag arbejder intensivt på at løfte den massive integrationsopgave, kommunerne står med, vil få endnu mere travlt i det kommende år. Modtagelse, boligplacering og integration på arbejdsmarkedet er store opgaver, som vi hverken kan eller skal løfte alene.

Der er brug for en politisk forståelse af, at de færreste flygtninge er klar til at komme ud på en arbejdsplads med det samme, blandt andet fordi en del af dem kommer hertil med alvorlige traumer i bagagen, men også sprogbarriereren er afgørende for, at de kan få et ordinært arbejde. Der er brug for et arbejdsmarked, som er villig til at etablere jobs til flygtningene. Og der er i den grad brug for at sikre ordentlige arbejdsvilkår for vores kolleger, som arbejder med integrationen. Mange sidder i dag med så tårnhøje sagstal, at det er en kamp blot at nå det minimum af lovkrav, der er på området. Samtidig vil den lavere integrationsydelse gøre arbejdet endnu sværere. I 2016 bliver det derfor en vigtig opgave for os fortsat at sætte fokus på de store konsekvenser, den førte politik har for integrationen, samtidig med at vi skal sikre ordentlige arbejdsvilkår for de af vores kollegaer, der knokler for integrationen i kommunerne.

Udfordringerne vil stå i kø i 2016. Ingen tvivl om det. Men jeg ser også, at året vil byde på mere positive udviklingstakter for vores fag og vores faglige fællesskab.

Både på Christiansborg og i KL er der ved at brede sig en forståelse af, at det kan betale sig at investere i socialt arbejde. Sverigesmodellen ruller ud på børneområdet i flere kommuner, og det er en virkelig positiv tendens. Senest er der blevet afsat en pulje på 96 millioner af satspuljemidlerne til at investere i det sociale arbejde, og vi oplever, at der er en voksende interesse for også at sætte ind med investeringer på voksenområdet. Der er flere elementer, som skal på plads; et lavere sagstal, nye faglige metoder, nye netværksstrategier, mere tværfagligt samarbejde, afbureaukratisering og en mere opdateret økonomistyring. Det kræver alt sammen tid og ressourcer – men der er ingen tvivl om, at det er penge givet godt ud, fordi det sikrer et bedre arbejdsmiljø og større kvalitet i sagsbehandlingen og dermed et bedre resultat. Derfor vil vi i 2016 arbejde ihærdigt på, at investeringerne i det sociale arbejde fortsat breder sig – også til voksenområdet.

2016 er også et år, som falder imellem to overenskomstforhandlinger. Min forventning til året er, at der vil blive forhandlet nogle ordentlige lokale lønaftaler på plads af vores kompetente tillidsvalgte, da arbejdsgiverne jo har lovet, at der er råderum til lokale lønforhandlinger. Det forventer jeg selvfølgelig, at arbejdsgiverne lever op til.

Det er også et år, hvor der for alvor kan komme turbo på den kompetencefond, vi har forhandlet på plads ved overenskomstforhandlingerne i 2015. Fordelt over de næste tre år er der afsat en pulje på 14 millioner kroner, som kommunalt ansatte socialrådgivere kan søge til videreuddannelse efter eget ønske. Der flyder allerede en lind strøm af ansøgninger til fonden – det er positivt at se den store begejstring, der er for at blive klogere på vores felt.

Sidst – men bestemt ikke mindst – vil vores faglige fællesskab få et løft i 2016 gennem en række spændende initiativer, repræsentantskabet har sat i gang med DS2022-projektet. TR-rollen vil blive styrket, fællesskabet i klubberne og faggrupperne udviklet, og der vil blive sat ind på rekrutteringen af nye medlemmer. Vi tror på, at når vi står sammen i gode, meningsfulde fællesskaber, vil vi også kunne gøre en større forskel fagpolitisk og på løn og arbejdsvilkår. Derfor håber jeg, at I vil opleve, at jeres lokale fællesskaber udvikler sig i 2016. Det er selvfølgelig i høj grad betinget af, at I selv tager ansvar, for vores fællesskab er kun så stærkt, som vi hver især gør det.

Med alle de dagsordener, som ruller på vores fagområder, er der i den grad brug for, at vi står sammen, så vi både kan kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår og byde stærkt ind i den socialpolitiske debat.

Jeg glæder mig til samarbejdet og til at komme rundt i landet i 2016. Vi ses derude.

Rigtig godt nytår!