Gode takter i finanslovsudspil

Ulrik Frederiksen, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, peger på flere positive ting for socialrådgiverne i det udspil til en finanslov for 2013, som regeringen præsenterede mandag.

Han fremhæver konkret, at regeringen vil sætte 20 milliarder kroner til forskning. Af dem er en milliard kroner udset til at sikre forskning og udvikling på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, og det er en tiltrængt håndsrækning, lyder det.

– Professionshøjskolerne er omdrejningspunktet for uddannelsen af socialrådgivere og mange andre offentligt ansatte. Det er her man har forbindelsen til den kommunale, regionale og statslige praksis og det er her man bedst kan lave den nødvendige praksiskobling til at præstere konkret praksisforskning, siger Ulrik Frederiksen og tilføjer, at der en stigende tendens til, at man fra regeringens side efterspørger konkret evidens for det arbejde, der laves.

– Det kan man kun opnå ved at afsætte midler til forskningen, som man nu har gjort. Dansk Socialrådgiverforening har i mange år efterspurgt midler til det, og derfor er det rigtig godt, at der nu kanaliseres konkrete midler ud til den forskning. Det sociale arbejde har brug for, at nogen tænker nyt og går nye veje. Det sker bedst ved at lade professionshøjskolerne tage fat på forskningen.

Af andre positive elementer i finanslovsudspillet nævner Ulrik Frederiksen et løft af uddannelsesområdet, penge til at skabe job til de ledige, flere penge til psykiatrien og til et bedre arbejdsmiljø.

Plads til forbedringer

Godt nok indeholder finanslovsudspillet mange gode takter. Men der er også plads til forbedringer, mener Ulrik Frederiksen. Blandt andet så han gerne, at regeringen var kommet med mere konkrete bud på udviklingen af den offentlige sektor.

– Jeg tror ikke på, at vi i fremtiden kan løfte opgaverne uden at tage konkrete initiativer til at mindske dele af arbejdsbyrden, som vi kender den i dag. Så i den endelige finanslov ser jeg gerne, at der er konkrete initiativer til at mindske de kontrolmekanismer, som vi i dag bruger meget tid på, siger Ulrik Frederiksen.

Han efterlyser desuden mere konkrete bud på, hvordan midlerne til forbedring af arbejdsmiljøet skal kanaliseres helt ud til frontmedarbejderne.

– Det er de socialrådgivere og andre offentlige ansatte, der i dagligdagen møder udsatte borgere, som bliver slidt psykisk, der har brug for hjælp. Det er ikke nyt, men der er brug for en gennemgribende indsats for at forbedre forholdene for mange af de offentlige ansatte, siger Ulrik Frederiksen, der mener, at både tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i dagligdagen gør en stor indsats for at gøre det bedre.

– Men uden politisk støtte og vilje til at forbedre de nuværende vilkår er det en svær kamp. Her ville konkrete initiativer til eksempelvis en tillids- og afbureaukratiseringsreform være et stort skridt og et godt signal til alle de offentlige ansatte, siger næstformanden.