Glenn Bech: Socialrådgivere kan godt lide, at jeg taler det kollektive ansvar op

Glenn Bech var fem og hans lillebror René tre år, da deres far begik selvmord. Siden er det gået dem meget forskelligt her i livet. Glenn er blevet forfatter og psykolog. Hans bror kæmper med forskellige sociale problemer, men har netop taget et lastbilkørekort.

Hvorfor er det lykkedes Glenn Bech at bryde mønstret med en lang videregående uddannelse og en forfatterkarriere, mens broren hænger fast i de sociale problemer, som farens selvmord efterlod moren og de to små drenge i? Det var det gennemgående spørgsmål i Glenn Bechs oplæg på Socialrådgiverdage.

Da Glenn Bechs mor gik fra sin voldelige kæreste, beholdt han huset, og hun skulle finde et nyt sted at bo. Det var meget vigtigt for hende, at de skulle bo på den pæne side af Vejlevej. Og det lykkedes hende også at få råd til et rækkehus her, fordi hun kunne supplere sin buschaufførløn med et beløb per barn, som hun fik udbetalt hver måned på grund af farens død.

– I dag er jeg glad for, at vi endte på den pæne side af Vejlevej. Når vi havde gjort noget, vi ikke måtte, så kørte vores mor os ud til et udsat boligområde og sagde: ’Her ender vi, hvis I ikke opfører jer ordentligt,’ fortalte Glenn Bech.

Når Glenn Bech holder foredrag for lærere og pædagoger, så kan de godt lide at høre om alle de strukturelle forhold, der har været med til at hjælpe ham på vej i livet.

– Det gælder nok også jer socialrådgivere. I kan godt lide, at jeg taler det kollektive ansvar op. Jeg har klaret mig godt, fordi jeg har haft gode rollemodeller i folkeskolen, fordi forfatterskolen var undtaget fremdriftsreformen, og fordi jeg har modtaget dagpenge, sagde Glenn Bech.

Men når han holder foredrag for fx Deloitte i deres flotte glasbygninger, så vil de rigtig gerne høre om Glenn Bechs individuelle bedrifter, hvordan han har arbejdet 80 timer om ugen og selv taget ansvar for at bryde mønsteret.

– Så derfor fortæller jeg altid om begge dele. Jeg har været heldig med at vokse op i Danmark. Men jeg har også ’overarbejdet’ helt vildt meget for at komme hertil, sagde han.

En anden vigtig forskel på Glenn Bech og hans bror er, at Glenn Bech er homoseksuel.

– Jeg kunne se, hvordan homoseksuelle blev behandlet i provinsen, så jeg var ikke særlig gammel, før jeg godt kunne regne ud, at jeg skulle væk derfra, inden det ikke længere kunne undertrykkes, sagde han.

Glenn Bech mener ikke selv, at han er noget bevis på, at alle kan bryde med de mønstre, de er vokset op med. For det er uhyre svært i vores ulige klassesamfund.

– Jeg har engang undervist på en skriveskole, hvor der var brune lærere til de brune elever og non-binære lærere til de non-binære elever. Men det var meget dyrt, så der var ingen elever fra underklassen. Det gad jeg ikke mere, for mit hjerte banker for alle de ’lille-Glenn’ derude, og dem kunne jeg ikke få øje på, fortalte han.

Den oplevelse pustede til en vrede i Glenn Bech, som fik ham til at skrive bogen ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’. Dråben var dog et oplæg på en privatskole, hvor der blev meget dårlig stemning, da han nævnte forslaget om at fordele gymnasieelever på baggrund af forældres indkomst.

– Den var de ikke med på. Men det er altid den øvre middelklasse, som bor i forældrekøb ud til søerne, der råber højst om klima og køn. Det bliver en slags klassekamp ovenfra. Det var der, jeg blev gal og havde brug for at råbe op på vegne af de mennesker, der ikke lykkedes med at bryde mønsteret, fortalte han på Socialrådgiverdage.