Forskere kritiserer ministers metodeforslag

Socialministerens nye udspil om at benytte fire evidensbaserede metoder i arbejdet med udsatte børn og unge, bliver undsagt af SFI-forskere. Ingen af metoderne er ordentlig afprøvet i Danmark, lyder kritikken.

Socialminister Karen Hækkerups (S) udspil om at forpligte kommunerne til at bruge bestemte metoder i arbejdet med udsatte børn og unge hviler på et alt for tyndt grundlag. Sådan lyder kritikken fra tre forskere fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Karen Hækkerups initiativ bygger på en analyse af indsatsen over for børn og unge, som konsulentfirmaet Rambøll har lavet for Socialministeriet i 2012. I rapporten ”Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge” bliver der peget på fire konkrete metoder, der alle systematisk inddrager familierne, og som har en bevist effekt. Samtidig kan de på sigt spare staten et årligt milliardbeløb.

Metoder valgt på et spinkelt grundlag

Men i et debatindlæg i Politiken den 4. april stiller de tre forskere fra SFI sig skeptiske over for, om den nuværende viden på området er tilstrækkelig. Og er den ikke det, kan man ikke pege på de fire udvalgte metoder som de bedste, lyder det.

– Det hviler lige nu på et meget spinkelt grundlag, for der er ingen af metoderne, der for alvor er afprøvet i Danmark, og de er kun afprøvet i enkelte andre lande. Man skal være forsigtig med at bruge resultater fra andre lande – der er forskellig kultur og forskellige sociale systemer. Og vi har erfaring for, at man kan få positive resultater i et land og negative i et andet land ved samme indsats, siger Jørgen Søndergaard, der er administrerende direktør i SFI.

SFI støtter evidensbaserede indsatser

Jørgen Søndergaard er dog helt enig med ministeren i, at der bør arbejdes på at bruge metoder, der har en dokumenteret effekt.

– Der er ingen tvivl om, at udsatte børn og unge i Danmark vil have gavn af en mere systematisk og vidensbaseret tilgang til de indsatser, som de modtager. Men vi skal først have lavet nogle afprøvninger af metoderne i en dansk sammenhæng. Og der findes uden tvivl andre indsatser i kommunerne, som ligeledes kan have gode effekter, og dem vil vi også gerne have undersøgt.

Metoder bliver kortlagt

I Danmark har der ifølge Jørgen Søndergaard ikke været tradition for at måle det sociale arbejde, men det er ved at ændre sig, og nu skal SFI sammen med Socialministeriet i gang med at undersøge de fire metoder samt en række andre metoder i arbejdet med udsatte børn og unge. Problemet med den slags undersøgelser er, at det tager nogle år, før vi har dokumenteret, hvad der virker, men indtil da håber jeg, at kommunerne bliver ved med at udvikle arbejdet på det her område og i øvrigt deltager i de forsøg, der kommer, siger han.

Også socialrådgiverforeningens formand Bettina Post er kritisk over for ministerens udspil om, at alle kommuner skal bruge de samme fire metoder i arbejdet med udsatte børn og unge.

De fire metoder:

  • De utrolige år: En tidlig forebyggende indsats over for de ”udadreagerende” 3-8-årige, hvor forældre i grupper lærer at håndtere deres børns adfærd.
  • Slægts- og netværksanbringelser. Alternativ til traditionelle plejefamilier.
  • Multisystemisk terapi. Intens familieindsats over for 12-17-årige, hvor behandlingen foregår i eget hjem.
  • Multidimensionel Treatment Foster Care. De mest adfærdsvanskelige børn og unge anbringes midlertidigt i træningsfamilie.