Forsker: Groteske rammer har defineret jobcentrene
Jobcentrene så dagens lys i januar 2007, og de første ti år har været præget af groteske politiske tidsrammer og dårlige vilkår for implementering af konstant skiftende lovgivning - men der er udsigt til bedre tider, mener forsker.
I januar 2017 var det ti år siden, at jobcentrene så dagens lys som et led i kommunalreformen.
Det har været ti år med stram styring, mistillid fra politikerne og utallige reformer, som i flere tilfælde har været så forhastede, at både implementering og faglighed har lidt under det, mener lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Dorte Caswell.
– Der har været nogle groteske tidsrammer, ofte med korte høringsfrister og med lovgivning og bekendtgørelser, der er blevet offentliggjort så sent, at det har givet vældig dårlige vilkår for ordentlig implementering blandt ledelse og medarbejdere i jobcentrene, senest så vi det med sygedagpengereformen, siger hun.
”Konstante reformer har været største udfordring”
En af de socialrådgivere, der har mærket skiftende arbejdsgange som følge af de mange reformer, er Nora Beck, beskæftigelsesrådgiver i Job- og vækstcenter Middelfart. Hun ser reform-tsunamien som den største udfordring i jobcentrenes første tiår:
– Det har været svært for alle kommuner at følge med i ændringerne, også for kommunernes ledelse. Vi er hele tiden blevet lovet, at de administrative byrder bliver lettet, men lovene er svære at læse, eksempelvis nye bestemmelser om integrationsydelse, 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet. Det betyder, at der er blevet lavet mange fejl, og at man bliver nødt til at have flere faglige koordinatorer, som kan hjælpe med at læse lovene, siger socialrådgiveren, som til dagligt arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
– Vi lykkes faktisk godt med at få svage borgere i arbejde her i Middelfart, blandt andet fordi vi har en ledelse tæt på, som gør sit bedste, fortæller hun.
Statsrevisorkritik: Syv dage til at implementere reform er ikke nok
Reformhastigheden har gentagne gange igennem årene ført til advarsler og kritik fra Dansk Socialrådgiverforening, og i foråret 2016 blev det også for meget for statsrevisorerne: De kritiserede, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen, som trådte i kraft i perioden fra 2013 til 2015.
Statsrevisorerne kritiserede blandt andet, at ingen af bekendtgørelserne og vejledningerne blev offentliggjort mere end syv arbejdsdage før reformerne trådte i kraft – og at fire af bekendtgørelserne blev offentliggjort, efter loven var trådt i kraft og med en forsinkelse på i gennemsnit 67 arbejdsdage. Derudover påpegede statsrevisorerne, at rammerne for de kommunale it-systemer ikke var klar til tiden.
Udsigt til mere helhedsorienteret indsats
Til trods for reformhastigheden mener lektor Dorte Caswell, at nogle af de seneste reformer har potentiale til at bevæge beskæftigelsesindsatsen i retning af en mere helhedsorienteret indsats. En bevægelse, Dansk Socialrådgiverforening gennem flere år har understreget behovet for.
Dorte Caswell ser både kontanthjælpsreformen 2013 og reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 – som blev implementeret fra 2013 – som signaler på et skifte til en mere helhedsorienteret tilgang til borgeren.
– Der bliver anslået nogle nye takter, som på den ene side fortsætter den disciplinerende linje, men samtidig giver plads til en mere rummelig og helhedsorienteret tilgang, siger hun og fremhæver blandt andet ressourceforløbene, som Dansk Socialrådgiverforening var med til at anbefale.
– Det betyder, at der bliver bedre plads til nogle mere klassiske socialfaglige forståelser af helhedens nødvendighed, hvor man i højere grad kan lave indsatser til de borgere, som har andre problemer end ledighed.
Læs mere om Jobcentrenes første 10 år Socialrådgiveren nr. 2/2017.