DS og uddannelsesleder afviser kritik af for lidt undervisning i menneskeret

Socialrådgiveruddannelsen klæder ikke kommende socialrådgivere godt nok på med viden om og praktisk træning i at anvende fundamentale menneskerettigheder i praksis.

Det mener Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt, hvordan pædagog- og socialrådgiveruddannelserne ruster kommende pædagoger og socialrådgivere til at forvalte menneskerettigheder.

– Vi har generelt haft fokus på professioner, der varetager centrale myndighedsopgaver, og her er socialrådgiverne selvfølgelig vigtige. Det er dem, der i praksis varetager udsatte borgeres menneskerettigheder, siger projektleder Kristina Helland Strandby.

Men det er ikke altid tilfældet, mener instituttet.

– For eksempel viser andre undersøgelser problemer med inddragelse af børn i børnesager, og at flere grønlændere føler sig diskrimineret i den kommunale sagsbehandling, siger projektleder Kristina Helland Strandby.

Undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder bygger blandt på gennemgang af love, bekendtgørelser, studieordninger og lektionsplaner. Desuden interview med undervisere fra fem ud af seks uddannelsesinstitutioner.

– Vores undersøgelse viser, at socialrådgiveruddannelsens officielle studieordninger indeholder forpligtelser til at lære om internationale konventioner, men det er ikke tydeligt, hvordan uddannelsen i praksis inddrager og behandler de menneskeretlige principper om ligebehandling og ikke-diskrimination, forklarer Kristina Helland Strandby.

Hun peger på, at ligebehandling er fraværende i socialrådgiveruddannelsens bekendtgørelse og kun sparsomt repræsenteret i valgfrie moduler hos tre af de seks uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

En del af professionsetikken

Undersøgelsen er interessant, men har for snævert et udgangspunkt, mener næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt.

– Menneskerettigheder, ligebehandling og ligeværd er en helt grundlæggende del af socialrådgivernes DNA, så det gennemsyrer selvfølgelig også undervisningen på uddannelsen. Det vil efter min mening være begrænsende, hvis man bliver for specifik med, hvor det skal gennemgås. Arbejder vi med etik og definition på socialt arbejde, så bliver der som det mest naturlige også talt om menneskerettigheder. Tilsvarende når vi arbejder med jura og socialret.

Vi ønsker os ikke dessiner om, at her skal du undervise i den rettighed og med det syn. Det skal være bundet op på et fagområde og den særlige kontekst, som faget indgår i.

Kritik skyder over målet

Anette Nicolaisen er formand for uddannelsesledernetværket for socialrådgiveruddannelserne og leder af socialrådgiveruddannelsen på UC- Syd, og hun pointerer at hun ”altid er åben for en dialog med omverdenen.”

– Vi lytter, for det skal vi, når vi uddanner til en central velfærdsprofession, og det bliver vi også klogere af. Men jeg synes måske, at kritikken skyder lidt over målet. Professionsetikken ligger som en grundpille i det meste undervisning gennem hele uddannelsen og dermed også værdierne: Individets værdighed, social retfærdighed, professionel integritet og medmenneskeligt ansvar. Så alene det sikrer kontinuerligt fokus på ligebehandling og ligeret, siger hun.

Anette Nicolaisen peger på, at konventionerne også er et fast punkt på litteraturlisten, selv om der måske ikke direkte bliver henvist til dem i diskussionerne om for eksempel ligebehandling.

– Et hurtigt tjek i modulbeskrivelserne bare her hos os viser, at både Menneskerettighedskonventionen, FNs Børnekonvention og Handicapkonvention er på litteraturlisten. Så det indgår jo i den grad i undervisningen.  Jeg føler mig overbevist om, at det samme er tilfældet andre steder.

Fra viden til praksiskompetencer

Kristina Helleland Strandby mener ikke, at det nødvendigvis er nok, at konventionerne står på litteraturlisten.

– Undersøgelsen bygger også på interview med undervisere på flere uddannelsessteder, og selvom underviserne siger, at ligebehandling og menneskeret ligger som et grundlæggende tankesæt under det meste undervisning, så kommer det til at afhænge af den enkelte underviser, hvor meget og hvordan det bliver inddraget. Samtidig forbliver det på vidensniveauet og bliver ikke noget, der bliver omsat til kompetencer på praksisniveauet, siger hun.

Anette Nicolaisen vil have kritikken i baghovedet næste gang, ledernetværket gennemgår uddannelsen.

– Vi skal altid være opmærksomme på, om vi gør det godt nok.

 

Læs undersøgelsen ”Undervisning i menneskerettigheder på socialrådgivergiveruddannelsen” på menneskeret.dk