Tre skarpe til KL’s socialudvalgsformand
Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024 med store ambitioner om at styrke indsatsen for udsatte børn og unge. Men her snart to år senere lyder der et nødråb fra socialrådgiverne: Ressourcerne rækker ikke til at indfri lovens krav. Vi har bedt Ulrik Wilbek, formand for KL’ socialudvalg, om at forholde sig til kritikken.
En ny vilkårsundersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening (DS) viser, at 54 procent af socialrådgiverne på børne- og familieområdet vurderer, at deres arbejdsplads mangler ressourcer til at løfte Barnets lov. 81 procent oplever flere opgaver, men kun 17 procent er blevet opnormeret tilsvarende.
Det betyder, at børn må vente for længe på hjælp – og at socialrådgiverne presses i en grad, som både går ud over kvaliteten i sagsbehandlingen og arbejdsmiljøet.
Hvordan ser KL på kritikken, og hvad er deres svar til socialrådgiverne? Vi har stillet tre spørgsmål til KL’s socialudvalgsformand, Ulrik Wilbek.
Over halvdelen af socialrådgiverne på børne- og familieområdet oplever, at deres arbejdsplads mangler ressourcer til at leve op til Barnets lov. Hvordan vil KL sikre, at loven kan gennemføres i praksis?
– Vi har et stort fokus på at få implementeret Barnets lov så godt som muligt, for vi tror virkelig, at det vil gøre sagsbehandlingen mindre tung og styrke socialrådgivernes mulighed for at bruge deres faglighed til gavn for børnene. Men hvordan man prioriterer den økonomiske ramme, er selvfølgelig op til den enkelte kommune ud fra de lokale vilkår, udfordringer og ønsker.
Vilkårsundersøgelsen fra DS viser også, at 86 procent af rådgiverne oplever et højt eller meget højt arbejdspres. DS peger på, at børn og familier må vente for længe på hjælp, og at indsatsen ofte bliver utilstrækkelig. Hvad siger du til kritikken af, at det i sidste ende er børnene, der betaler prisen?
– I kommunerne gør vi alt, hvad vi kan, for at give udsatte børn og unge og deres familier den bedst mulige hjælp i ofte komplicerede sager. Derfor er det også et område, som kommunerne har prioriteret – siden 2020 er der ansat omkring 18 procent flere socialrådgivere. Men vi anerkender, at der kan være et stort arbejdspres blandt andet på grund at et stigende antal underretninger. Alene i 2024 modtog kommunerne 182.600 underretninger. Det er en stigning på 7 procent sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500.
– Oven i det er Barnets lov en helt ny lov med mere end 200 paragraffer og tilhørende bekendtgørelser og indtil flere vejledninger. Det stiller store krav til medarbejderne at skulle anvende en ny lovgivning, forny deres faglige kompetencer og arbejde på nye måder
DS opfordrer de enkelte kommuner til at indføre politisk besluttede lokale sagslofter med udgangspunkt i DS’ vejledende sagstal. Er det er værktøj, KL vil opfordre kommunerne til at indføre?
– Der kan være stor forskel på tyngden i de konkrete sager, og om man er en meget erfaren eller helt nyuddannet socialrådgiver. Derfor skal man også passe på med at reducere arbejdspres og kvalitet i sagsbehandlingen til et spørgsmål om antallet af sager.
– Vi mener, at der hellere bør være fokus på lokal ledelse, struktur og på at turde sætte en grænse for, hvornår nok er nok, så vores socialrådgivere ikke bruger mere tid end nødvendigt på for eksempel screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser.
– Det er dog allerede noget, som vi har stort fokus på i kommunerne. For eksempel tjekker mange jævnligt op på, hvordan antallet af sager og tyngden i sagerne ser ud for den enkelte sagsbehandler, så man kan justere, hvis der er behov.
Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger:
- Kommunerne bør prioritere flere ressourcer til implementeringen af Barnets lov.
- Forpligt kommunerne til at fastsætte politisk besluttede sagslofter med udgangspunkt i Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal – som et pejlemærke for antallet af børn og unge, som én socialrådgiver kan have ansvaret for.
- Igangsæt den aftalte børnerådgiveruddannelse, som kan klæde socialrådgiverne endnu bedre på til arbejdet med blandt andet inddragelse. Børnerådgiveruddannelsen skal bygges oven på enten professionsbacheloren som socialrådgiver eller uddannelsen som socialformidler – og bør kræve mindst ét års erhvervserfaring som myndighedsperson.
» Læs også DS’ forkvinde, Signe Færchs, leder
» Læs mere om DS’ vejledende sagstal på socialraadgiverne.dk/sagstal
» Læs mere om DS’ vilkårsundersøgelse i Socialrådgiveren nr. 3/25