Refleksion: ”Det er aldrig borgerens skyld, når systemet laver fejl”

Preben kom til mig for at få forklaret noget, som han ikke forstod ved udbetalingen af sin kontanthjælp. Jeg opdagede, at han uretmæssigt fik trukket 1016 kroner hver måned på grund af en fejladministration af 225-timers reglen.

Og han var jo ikke den eneste, viste det sig. Kommuner landet over havde det samme problem. Preben fik 33.970 kroner igen, og med pengene kunne han betale sin gamle huslejegæld. Jeg mødte ham i går, hvor han skulle sige ja eller nej til et boligtilbud. Den frihed har han fået, og det er han utrolig glad for.

Min første tanke var, at det her skal frem. Vi socialrådgivere gemmer os ofte bag tavshedspligten og udtaler os sjældent. Men vi er jo også borgernes talerør, når der bliver begået fejl. Jeg var indigneret. Det er folk, der ligger ned, og de skal jo ikke snydes, fordi de måske er digitalt udfordrede og ikke kan overskue at gå på nettet. Det viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at der er nogle, som har tid til at se på den slags ting.

Da DR ville komme herned på Værestedet for at interviewe Preben, orienterede jeg min ledelse og fik pludselig stor opmærksomhed fra Staben i ”Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse” med en telefonopringning og en mail om, at jeg skulle ringe hurtigst muligt. Jeg fik næsten ondt i maven: ”Hvad har du nu rodet dig ind i?”

Deres første reaktion var, at det var borgerens egen skyld. Men når 98 ud af 98 kommuner administrerer det her forkert, er det systemet, der tilsyneladende har misforstået lovteksten. Det er aldrig borgerens skyld, når systemet laver fejl. Jeg håber, at alle kommuner får rettet op på fejlen – alene i Aarhus Kommune er der 2009 sager, der bør undersøges for en lignende fejl.