Praktikvejleder: ”Jeg bliver stolt over at se, hvor langt de studerende rykker sig”

Når den nye studerende møder op den første dag i praktikken, har praktikvejleder Emma Christiansen forberedt velkomsten. På skrivebordet står et lille flag. Ved siden af ligger et kort: Velkommen.

Emma Christiansen arbejder som koordinerende socialrådgiver i Krisecenter Odense. Det er et kommunalt tilbud til kvinder, der er blevet udsat for vold – fysisk, psykisk, seksuelt eller økonomisk. Der er plads til 15 kvinder.

Der er arrangeret morgenmad i mødelokalet. Emma Christiansen sørger for at sætte sig ved siden af den nye studerende, som resten af dagen skal følge hende gennem en del af arbejdet i det koordinerende rådgivningsteam. Men først begynder dagen som alle andre dage i huset: Med ”morgenoverlap”.

Hele personalet er samlet for at briefe hinanden om kvindernes situation og aktuelle opgaver. Her bliver den studerende præsenteret for kollegerne og budt velkommen af både lederen og praktikvejlederen. Morgenmødet er første punkt på en dag, der er nøje planlagt.

To-do-liste

Efter morgenmaden går de ned på kontoret. Her ligger en plan klar. Ikke bare for dagen, men for hele ugen.

– Jeg har lavet en meget detaljeret kalender, hvor den studerende nærmest time for time kan se, hvad der skal ske. Så der er noget at læne sig op ad fra start. Jeg har også lavet en lille to-do-liste til min studerende, som jeg inden for de første uger gerne vil have, at hun kan sætte flueben ved, fortæller Emma Christiansen og uddyber:

– Det handler om, at hun skal have læst vores beskrivelse af arbejdsopgaver, sikkerhedsprocedure, medarbejderhåndbog, instruks ved kritiske hændelser, husregler og samarbejdsaftaler.

– Og så har nogle af mine kolleger lavet en pixibog om vold og vold i nære relationer, så den studerende får et indtryk af, hvilke udfordringer kvinderne har, og hvordan vi kan hjælpe dem.

– Vores målgruppe er kvinder og medfølgende børn, som har været udsat for vold i en nær relation. Min primære opgave er at yde råd og vejledning til den enkelte kvinde med fokus på netop hendes situation – herunder at tage hånd om en række forhold i kvindens liv: Økonomi, indtægt og ydelser, familieretshus, boligsituation, opholdstilladelse og så videre. I tæt samarbejde med mine øvrige kolleger er målet at hjælpe kvinden bedst muligt videre.

En tryg start

Emma Christiansen, som blev uddannet socialrådgiver i 2021, har efterhånden haft en håndfuld studerende i praktik – en funktion, som hun får et overenskomstmæssigt praktikvejledertillæg for at varetage. Emma Christiansen er meget opmærksom på, at den studerende skal føle sig tryg fra starten.

– Jeg sender en mail til den kommende praktikant, hvor jeg skitserer rammerne for den første tid, forklarer Emma Christiansen og læser op af velkomstmailen:

”De første fire uger skal din primære opgave være observation både i forhold til, hvordan huset og arbejdsopgaverne fungerer og udmøntes i praksis, men også med det formål at kunne sætte praksis i relation til den teori, du har med dig fra skolen. Jeg har lavet et konkret introprogram til dig gældende for den første uge. I de næste tre ugers tid følger du som udgangspunkt mine aftaler.”

Socialrådgiverstuderende Karoline Osborn er en af dem, som har haft Emma Christiansen som praktikvejleder. Praktikperioden har givet hende både faglige redskaber og personlig indsigt.

– Jeg har fået trænet mit skriveri og lært at formulere mig skriftligt gennem journalnotater. Og så har jeg lært virkelig meget om relationer – fordi vi var samme sted, som kvinderne boede, og så dem hele tiden. Det har givet mig en dybere forståelse af, hvordan man opbygger relationer, og hvilken rolle man selv spiller i dem. Og så fandt jeg ud af, at jeg faktisk godt kan arbejde med voksne, der står et meget svært sted i deres liv. Jeg kan være i de svære samtaler, også når folk er meget kede af det.

Karoline Osborn fortæller om en konkret faglig udfordring, som har gjort indtryk.

– Vi havde en kvinde i efterværn, som hele tiden aflyste vores aftaler eller ikke åbnede døren, når vi kom. Min vejleder og jeg måtte virkelig vride hjernen for at finde ud af, hvordan vi kunne få kontakt til hende. Der kunne jeg bruge nogle af de metoder, vi havde lært på studiet – for eksempel den motiverende samtale.

Karoline Osborn, som nu er studerende på 6. semester på UCL, Professionshøjskolen i Odense, roser modtagelsen på praktikpladsen.

– Min praktikvejleder havde planlagt den første uge ned til mindste detalje. Det gav mig en kæmpe ro at vide, hvad der skulle ske – især når man er ny og gerne vil gøre det godt.

Reformen set fra praksis

Men hvad betyder uddannelsesreformen set fra skrivebordet på et praktiksted som Krisecenter Odense? Med et markant økonomisk løft, to praktikperioder – hvoraf den første på tre uger (svarende til 5 ETCS) starter allerede på andet semester – mindre hold, flere vejledningstimer og mere øvelsesbaseret undervisning, skal den nye uddannelse styrke koblingen mellem teori og praksis.

Reformen lægger samtidig op til et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og praksis samt et fælles ansvar for uddannelsen. Emma Christiansen mener, at reformen giver god mening.

– I vores fag har vi i mange år efterlyst en tættere forbindelse mellem teori og praksis, fordi socialrådgiverfaget ikke kan læres gennem bøger alene. Man er nødt til at komme ud og mærke det i praksis. Feltet er så komplekst, at løsningerne opstår i dialogen og i det konkrete arbejde.

Emma Christiansen ser det også som en fordel, at de studerende kommer tidligere ud i praktik.

– Jeg synes, at det er godt, at de studerende allerede et halvt år inde i uddannelsen får en kort praktik og en forsmag på, hvad der venter. Det kan gøre dem mere modige i undervisningen – for eksempel til rollespil eller til at byde mere ind – fordi de allerede har haft fingrene i praksis. Når man først har været ude i en hverdag, kan man omsætte teorien på en helt anden måde.

Mit ansvar som med-uddanner

Når uddannelsen fremover skal have to praktikperioder, følger der også et endnu større ansvar med for praktikvejlederne. På spørgsmålet om, hvordan hun vil beskrive sit ansvar som praktikvejleder, svarer Emma Christensen:

– Som praktikvejleder har jeg en vigtig opgave. Mit ansvar som med-uddanner handler om at skabe de rette rammer og sikre, at der er tid og plads til, at de studerende kan lære, siger hun og tilføjer:

– Det er virkelig fedt at tage ansvar for en del af de studerendes uddannelse.

Emma Christiansen understreger, at det er vigtigt, at vi ikke ser de studerende som en ekstra ressource, der skal levere på samme niveau som de erfarne socialrådgivere.

Hun fortæller, at en studerende, som er i praktik på krisecenteret, aldrig er eneansvarlig for en sag. I udgangspunktet følger praktikanten hende og er med til samtaler med kvinderne.

– En praktikant kan godt få ansvar for koordinerende opgaver og i den forbindelse tale med kvinden om hendes boligsituation eller hjælpe med at søge legater, ligesom praktikanten ofte koordinerer samarbejdet med andre aktører – eksempelvis socialrådgiveren fra kvindens hjemkommune og på den måde også få indblik i myndighedsrollen. Men hvis der er en bekymring for børnene, og vi skal drøfte den med kvinden, vil en praktikant aldrig få ansvaret for den samtale. Det er en situation, de ikke skal håndtere alene.

Relationen til den studerende

Struktur og planlægning af praktikforløbet er en vigtig del af opgaven som praktikvejleder. Men for Emma Christiansen er der noget, som er endnu vigtigere: Relationen til den studerende. Det er hun blevet mere opmærksom på, efter at hun tog diplommodulet for praktikvejledere for et år siden.

– Hvis relationen til den studerende er god, så oplever vedkommende også at have et trygt rum at lære i under praktikken. Og det trygge rum er alfa og omega.

Hun gør også meget ud af at skabe en kultur, hvor den studerende tør stille spørgsmål.

– Jeg italesætter fra starten, hvor vigtigt det er at tale højt om det, der undrer eller er svært at forstå. Jeg siger altid til mine studerende, at jeg hellere vil høre: ’Det her forstår jeg ikke’ eller ’Det er svært,’ end at de går rundt og tror, at jeg forventer, at de allerede kan det. Det gælder uanset, om det er i den første uge, eller om det er to måneder inde i deres praktikforløb.

Realistiske forventninger

Den tætte relation til de studerende bliver især vigtig i de situationer, hvor læringen skal omsættes til praksis. En af de opgaver, som mange studerende ifølge Emma Christiansen har svært ved i begyndelsen, er at skrive journalnotater.

Når den studerende er med til samtalerne, så er det den studerendes opgave at tage notater og efterfølgende i tæt samarbejde med Emma Christiansen lave et journalnotat.

– Den studerende sidder med til størstedelen af mine samtaler. Jeg fører ordet, og de skriver journalnotater. Vi skriver ned i hånden, og så skriver vi journalnotater ind på computeren bagefter. For os er det vigtigt at være nærværende under samtalen, fordi det ikke kun er økonomi og praktiske ting, vi taler med kvinden om. Vi taler også om vold, hvad børnene har oplevet, og om de sår, som kvinden har med sig.

– Før jeg tog uddannelsen som praktikvejleder, havde jeg en klar forestilling om, hvad de studerende skulle kunne med journalnotater. Jeg troede måske lidt optimistisk, at det ville være nok at læse mine noter og få lidt feedback – så ville det være på plads efter en måned eller halvanden.

Men erfaringen viste noget andet.

– Hvis vi nåede to måneder hen i praktikken, og jeg kunne se, at der stadig var noget, der haltede i forhold til journalnotaterne, havde jeg måske mere fokus på, at de skulle lave flere af dem. I dag kan jeg godt se, at løsningen ikke nødvendigvis er at lave flere journalnotater, men den måde vi arbejder med dem på.

På praktikvejledermodulet stødte Emma Christiansen på et begreb, der efterfølgende har ændret hendes tilgang til læring: ’Stilladsering’.

– Hvis de studerende ikke laver journalnotater på det faglige niveau, som jeg forventer, så må jeg ind og kigge på, hvordan jeg kan støtte den studerende i at øve sig og blive bedre. Det kan for eksempel betyde, at vi gennemgår notaterne sammen hver gang og nærmest laver en analyse.

Det kræver tid, men netop tid kan ifølge Emma Christiansen også gøre en stor forskel for den studerendes læring.

– Jeg sætter som regel en time om ugen af til vejledning, men er fleksibel med ekstra tid, især i starten. Hvis den studerende har brug for det, kan vi efter hver samtale med en kvinde på krisecenteret gennemgå samtalen. Det handler om hele tiden at fokusere på, hvad den studerende får mest ud af.

Har taget praktikvejlederuddannelsen

For Emma Christiansen spiller praktikken en afgørende rolle i udviklingen af de studerendes faglige identitet.

– I vores fag kan teori og praksis ikke stå uden hinanden. Men praktikken er ofte der, hvor man v irkelig begynder at udvikle sig selv som socialrådgiver. Det er her, man kan udfolde sig og finde ud af: Hvem er jeg i den her rolle?

Hun mener derfor også, at praktikvejledning kræver mere end almindelig faglig erfaring.

– Det er ikke bare noget, man lige gør. Det kræver en bevidsthed om læring og om de processer, den studerende går igennem. Og det ville styrke professionen, hvis praktikvejlederuddannelsen var obligatorisk. Hvis vi vil skabe de bedste betingelser for læring, er vi nødt til at have en forståelse for, hvordan læring faktisk foregår.

Læring i praksis

Det er Mette Vinggaard, lektor i socialt arbejde og ansvarlig for modulet ”Praktikvejledning for socialrådgivere” ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense, enig i. Hun understreger, at rollen som praktikvejleder er afgørende for uddannelsen af socialrådgivere og for koblingen mellem uddannelse og praksis. Hun mener derfor, at den bør prioriteres og gerne gøres obligatorisk.

– Det at gå på praktikvejleder-uddannelsen giver socialrådgiverne nogle begreber for noget, de måske godt har fornemmet, men ikke helt har kunnet sætte ord på. Vi arbejder blandt andet med en model, der viser, hvordan handling og sansning giver nye forudsætninger for refleksion og dermed for læring, forklarer hun.

– De studerende i praktik lærer ved at prøve og bagefter reflektere. Man kan ikke på forhånd tænke sig til, hvad der sker i disse situationer. Det er mennesker, vi har med at gøre, og det er komplekst. Og det er netop det, som gør praktikken til et særligt rum for læring, som er svært at genskabe på skolen.

Mette Vinggaard understreger, at læringen også handler om de helt basale færdigheder:

– Den studerende skal tilegne sig praktiske færdigheder og fortrolighed med konkrete situationer. De skal for eksempel have erfaring med at starte en samtale, skabe relation eller håndtere kommunikation med mange forskellige typer af borgere.

Hun pointerer, at når praktikken på fjerde semes­ter forkortes til fire måneder, er det vigtigt, at den korte praktik på andet semester har et indhold, der kan bygges videre på i den efterfølgende praktikperiode.

Hun anbefaler, at der også bliver tilknyttet en praktikvejleder i den nye korte praktik, ligesom hun har ønsker til indholdet.

– Jeg håber, at den korte praktik ikke bare bliver observerende eller i hvert fald bliver observerende på en måde, hvor den studerende prøver at handle og stifte bekendtskab med sig selv og de praktiske kompetencer.

På tværs af undervisning og praksis er der altså enighed om, at praktikvejledningen spiller en central rolle – både for de studerendes læring og for udviklingen af selve professionen. Og for Emma Christiansen er det især én ting, der gør arbejdet som praktikvejleder meningsfuldt:

– Når jeg ser tilbage på de tre seneste studerende, jeg har haft, bliver jeg stolt over at se, hvor langt de har rykket sig. At opleve, hvordan de tror mere og mere på sig selv for hver ting, de mestrer. Og så inspirerer de også til refleksion over egen praksis. Det gør det hele umagen værd.

---

Bag om temaet
Hvordan skaber man en socialrådgiveruddannelse, der både styrker de studerendes faglige kompetencer, giver indsigt i en kompleks praksis og forbereder dem på at navigere i den?
Uddannelsesreformen – med et økonomisk løft, to praktikperioder, mindre hold, flere vejledningstimer og mere øvelsesbaseret undervisning – skal styrke koblingen mellem uddannelse og praksis. De første studerende starter på den nye uddannelse allerede i august 2026.
I temaet går vi tæt på reformens ambitioner og det fælles ansvar for at føre dem ud i livet.

---

Det skal du vide om DEN NYE UDDANNELSE

1. Hvad er der sket?
   Et flertal i Folketinget vedtog en reform af landets professionsuddannelser i marts 2025 – herunder socialrådgiveruddannelsen.
   De første studerende starter på den nye uddannelse allerede i august 2026.
2. Flere penge
   Socialrådgiveruddannelsen får et markant økonomisk løft på cirka 55 procent. Det baner vejen for mindre hold, mere vejledning og mere øvelsesbaseret undervisning. Nogle af pengene er fundet ved at forkorte uddannelsen med cirka tre måneder.
3. To praktikperioder
   Fremover skal de studerende i praktik to gange. Den korte praktik på tre til fire uger (5 ECTS) ligger på 2. semester. Den anden praktik på cirka fire måneder (25 ECTS) ligger på enten 4. eller 5. semester.
4. Styrket kobling mellem teori og praksis
   Uddannelsesreformen skal styrke koblingen mellem uddannelse og praksis.
   Det skal ske gennem tættere samarbejde mellem praktiksteder og uddannelsesinstitutioner samt mere støtte til de studerende under praktik.
5. Professionsfaglighed i fokus
   ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver” lægger op til, at socialrådgiverfagligheden skal fylde mere med et stærkt fokus på socialrådgivernes kernekompetencer og en progression i professionsdannelsen.

---

Videreuddannelse: Praktikvejleder for socialrådgiverstuderende
Er du allerede praktikvejleder for socialrådgivere i uddannelsespraktik, eller ønsker du at
blive det? Så har du mulighed for at tage uddannelsen som praktikvejleder.

• Praktikvejledning for socialrådgivere er et valgmodul (10 ECTS) på den sociale diplomuddannelse. Du kan tage modulet selvstændigt eller som en del af en fuld diplomuddannelse.
• Diplommodulet udbydes af professionshøjskolerne i hele landet. Læs mere på de enkelte
  skolers hjemmeside.
• Der kan i nogle tilfælde søges økonomisk støtte til uddannelsen, blandt andet gennem Den Kommunale Kompetencefond eller Den Regionale Kompetencefond.

» Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde