Borgeren før systemet

Det skal være slut med, at skiftende ministre og Folketing forsøger at styre beskæftigelsesområdet via nye hastegennemførte reformer med yderligere kontrol og procesregulering. Hver gang en ”sag” er blevet behandlet i medierne – alt fra ”Dovne Robert” til ”dokumentation af ”meningsløs aktivering”, har politikerne og andre aktører krævet mere styring.

Resultatet er en 30.000 sider lang lovgivning med undermålgrupper, der er vokset i antal. Hvor de ansatte tidligere skulle forholde sig til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, er der nu 14 målgrupper i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dertil kommer en voksende række af registrerings- og dokumentationskrav. Alt i alt betyder det, at socialrådgivere i dag bruger 80 procent af deres tid på bureaukrati og dokumentation og kun 20 procent på samtaler samt direkte samarbejde med borgerne.

Dansk Socialrådgiverforening vil gøre op med det voksende bureaukrati og har derfor netop offentliggjort det nye udspil ”Forslag til forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”, der er sendt til beskæftigelsesministeren samt alle partiernes beskæftigelsesordførere som inspiration til den kommende forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

DS til dialogmøde på Marienborg

Offentliggørelsen af DS’ udspil sker også samtidig med, at regeringen arbejder med en såkaldt sammenhængsreform, der skal sikre en bedre styring af den offentlige sektor. For at kvalificere arbejdet med reformen havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indkaldt Dansk Socialrådgiverforening og andre centrale aktører på området til dialogmøde om, hvad det kræver at styrke styringen af den offentlige sektor.

Og der er inspiration at hente i DS’ udspil, som blandt andet sætter fokus på, at beskæftigelsessystemet ikke tager højde for, at de borgere, der har brug for hjælp til at komme i arbejde, ofte har andre problemer end ledighed. Derfor har det helt afgørende samarbejde mellem beskæftigelsessystemet, sundhedssystemet, uddannelsessystemet og socialforvaltningen i dag alt for trange kår – og det betyder, at borgerne kommer til at løbe spidsrod i systemet.

Peter har otte handleplaner

For at gøre det tydeligt for statsministeren og resten af regeringen, hvad en kontanthjælpsmodtager kæmper med for at få de forskellige systemer til at samarbejde om vedkommendes sociale problemer og sygdomme, havde Majbrit Berlau taget kontanthjælpsmodtageren Peter med under armen til dialogmødet den 28. april – i form af en plakat, som illustrerer, at Peter, som er en typisk kontanthjælpsmodtager, har 17 forskellige fagpersoner, der prøver at hjælpe ham, og otte forskellige handleplaner, som hver især siger noget om ham, og hvad han skal. Og at en forudsætning for, at det kan lykkes, er tværfaglig og tværsektoriel koordinering. Og som det også fremgår af DS’ udspil, bør der indføres én fælles plan for borgeren og en tydelig placering af ansvar for koordinering og fastholdelse af den fælles plan.

– Selvom vi nok ikke kan undgå ”siloopdelingen” fuldstændig, bør den mindskes, så vi kan forbedre mulighederne for at lave sammenhængende sociale indsatser på tværs af forvaltninger og sektorer, pointerer Majbrit Berlau, som fortæller, at plakaten vakte stor opmærksomhed på dialogmødet på Marienborg.

– Der var rift om plakaten, som jeg inden jeg tog hjemmefra havde besluttet at forære til minister for offentlig innovation, Sophie Løhde – hun blev også rigtig glad for den.

– Vi har længe været i dialog med både ministre, embedsmænd og andre aktører for konkret at pege på, hvilket bureaukrati, der set med socialrådgiverøjne er unødvendigt, og hvad der skal til, for at styringen af socialrådgivernes arbejdsområde kan forbedres. Jeg ser i høj grad invitiationen til dialogmødet som et resultat af de gode samarbejder.

Læs DS’ udspil  ”Forslag til forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”