Mit yndlingsord: Tjenestemandsreformen
Af Mie Ryborg-Larsen, socialrådgiver, Voksenservice, Roskilde Kommune
Som politisk og juridisk interesseret samt fagligt aktiv socialrådgiver elsker jeg, at et så tørt og støvet ord som ”Tjenestemandsreformen” er blevet allemandseje og et ord, der symboliserer den moderne ligelønskamp.
Jeg synes, at det er stærkt, at man kan pege tilbage på en specifik begivenhed – Tjenestemandsreformen fra 1969 – og udstille de patriarkalske strukturer, der ligger bag underbetalingen af de traditionelt kvindedominerede fag i det offentlige. Nu er vi bevidste om, hvordan problemet er opstået, så skal det bare løses!