Mit yndlingsord: Ildsjæl
Af Susanne Both, socialrådgiver, bestyrelsesmedlem i DS-Region Øst og Faggruppen Beskæftigelse samt delegeret og bestyrelsessuppleant i PKA.
Jeg elsker ordet ildsjæl, fordi det bruges til at betegne en person med et særligt engagement og dedikation. Gennem årene har jeg mødt adskillige skønne ildsjæle i vores fagforening – personer, der for eksempel brænder for faget, borgerne, fællesskabet og aktivisme.
Og jeg er vild med, at der i DS er plads til, at ildsjæle kan bidrage til fællesskabet uden, at man behøver at være tillids – og arbejdsmiljørepræsentant eller medlem af en bestyrelse, og at man ad hoc kan bidrage til vores fag og fællesskabet.